Nekrolog: Tidligere Aarhus-borgmester Thorkild Simonsen er død

Thorkild Simonsen havde fart på livet igennem som formand for Kommunernes Landsforening, borgmester i Aarhus og siden minister.

Selv da han nåede pensionsalderen, var han i stand til at tage pusten fra de fleste. Han læste hver dag adskillige aviser og satte fortsat jævnligt dagsordenen i Radioavisen allerede fra kl. 06.00. Da han stoppede sin politiske karriere, tog han for alvor fat på foredragene og drog land og rige rundt for at tale.

Størst betydning havde han dog i Aarhus, hvor han fra 1966 til 1997 var medlem af byrådet. I 27 år havde han eget kontor på rådhuset, først som rådmand, inden han i næsten 16 år residerede i borgmesterkontoret.

Han fortsatte med at komme på rådhuset, og hvem dukkede altid op på rådhuset på valgaftenen for at indsnuse savsmulden fra manegen og stå til rådighed med gode råd? Thorkild Simonsen.

Han kerede sig virkelig om sit store netværk. Han interesserede sig for, hvordan folk klarede sig, og når medlemmer af byrådet fra hans tid døde, deltog han ved begravelsen. Helt naturligt.

Uanset hvem aarhusianerne ellers valgte at stemme på, så havde alle en mening om Thorkild Simonsen. De fleste var formentlig positive, for man anerkendte og beundrede det engagement, Thorkild Simonsen lagde i byen. Borgmesteren satte sit præg på alt.

Fortjenstmedaljen

Han var stolt, da han i 1997 modtog den kongelige fortjenstmedalje i guld. Nu kunne han sammenligne sig med en af byens tidligere borgmestre H.P. Christensen, der i 1941 fik samme medalje i forbindelse med indvielsen af det nye Aarhus Rådhus og fejringen af byens 500 års købstadsjubilæum.

Thorkild Simonsen havde ikke kunnet præstere, hvad han gjorde, uden støtte på hjemmefronten af hustruen, Edny Simonsen. Parret fejrede i 2018 krondiamantbryllup.

Han blev født i Sønder Rubjerg i Vendsyssel i 1926, kom i lære i faderens malerfirma og måtte til Aarhus under Besættelsen for at færdiggøre uddannelsen på Teknisk Skole, efter at tyskerne havde beslaglagt Håndværkerskolen i Hadsten. Siden tog han via et højskoleophold i Haslev til Ribe for på statsseminariet at læse til lærer.

Malermester i Ribe

Sin uddannelse finansierede han ved sideløbende at drive sit eget malerfirma.

Siden vandt tavle og kridt over tapet og klister, og Thorkild Simonsen blev i 1953 tilknyttet Aarhus Kommunale Skolevæsen som lærer på N.J. Fjordsgades Skole. Stedet var berygtet for prygl frem for pædagogik, men unge Simonsen behøvede ikke at slå.

Han blev et par år senere erhvervsvejleder og var god til at snakke med de unge. I 1961 fik han titel af viceskoleinspektør og tre år senere skoleinspektør på Brobjergskolen, der er genbo til Aarhus Rådhus.

I en politisk karriere, der begyndte i et menighedsråd i Christians Sogn i det nordlige Aarhus, viste han talent og talegaver, og i 1966 sikrede Thorkild Simonsen sig på det yderste mandat en plads i Aarhus Byråd.

Ved den lejlighed konkurrerede han for første og eneste gang mod Svend Auken, der ikke opnåede valg.

Thorkild Simonsen blev et friskt og dynamisk medlem af byrådet.

Med opbakning fra nye medlemmer fra de omegnskommuner, der blev lagt sammen med Aarhus ved kommunalreformen i 1970, indtog Thorkild Simonsen i 1970 posten som skole- og kulturrådmand.

I et usædvanligt kampvalg besejrede han veteranen Rudolf Jensen.

Sejren kunne være blevet kostbar, for det var bestemt ikke alle i partiapparatet, som tilgav opkomlingen denne revolte.

Havde Thorkild Simonsen ikke været formand for Kommunernes Landsforening, var han måske ikke blevet borgmester i 1982. I det lokale partiapparat stod andre stærkere.

Fremgang i Aarhus

Men der skete noget i Aarhus, da Thorkild Simonsen satte sig til rette i byens førersæde. Han så i 1982 dronningen indvie det musikhus, han havde kæmpet så hårdt for gennem årene. Huset gav Aarhus et kolossalt løft og inspirerede andre byer til tilsvarende byggerier, ligesom huset gav mod på at gennemføre den store frilægning af åen gennem Aarhus, et projekt, som borgmesteren i begyndelsen ikke var fan af, men det ændrede sig.

Der skete mere. Thorkild Simonsen dannede en stærk alliance med stadsdirektør Poul-Erik Jensen, og makkerparret fik vedtaget det såkaldte terningenotat, som omfattede en række store projekter, der politisk greb ind i hinanden, og derfor alle skulle gennemføres: Det var opførelsen af Kunstmuseet Aros, moderniseringen af stadion og byggeriet af en stor arena, samt ikke mindst udvidelse og modernisering af byens rensningsanlæg, så den massive miljøbelastning gennem det såkaldte bugtrør ophørte.

Der var fokus på miljøet, og i bugten blev der jævnligt målt iltsvind og talt døde fisk. Med bedre rensning vendte livet og fiskene tilbage til Aarhusbugten.

Vælgerne fandt, at Thorkild Simonsen gjorde det godt, og ved valget i 1993 kunne han notere 37.000 personlige stemmer – flere end halvdelen af samtlige stemmer, der tilfaldt Socialdemokratiet.

Det hele var ikke den rene fryd, for der ventede en rigtig møgsag – den såkaldte skraldekonflikt – hvor skraldemændene i lang tid strejkede i Aarhus, og hvor respekten for ledelsen i det kommunale selskab var begrænset.

Det lykkedes at få arbejdet i gang igen, og det krævede stor vilje fra alle sider. Mange spåede, at sagen ville betyde Thorkild Simonsens endeligt, men også den klarede han.

Minister

Med sådanne evner måtte han også kunne bruges i en trængt regering. Poul Nyrup Rasmussen sendte i 1997 bud efter Aarhus-borgmesteren, der i nogle år prøvede udfordringerne som indenrigsminister.

Mange erindrer sikkert billedet fra den 11. marts 1998, da en glad Poul Nyrup Rasmussen gik op ad den brede trappe på Christiansborg med fire fingre i vejret: »Four more years.«

Det blev hævdet, at det var nogle få stemmer på Færøerne, som afgjorde valget, men hvis ikke Socialdemokratiet havde vundet et ekstra mandat i Aarhus, og det kunne sagtens skyldes Thorkild Simonsens lokale popularitet, havde det været slut for Poul Nyrups regering.

Forhandlingerne i Folketinget passede i længden ikke til Thorkild Simonsens temperament.

Han vendte i 2000 hjem til Aarhus, men Lars Løkke Rasmussen, der stod bag en strukturreform, fik brug for hans evner i 2005. Det kneb nogle steder med accept af reformen, der betød større kommuner, nedlæggelse af amter og nye regioner. Igen rykkede problemknuseren Thorkild Simonsen ud bistået af sin mangeårige medarbejder Poul Erik Jensen.

Med sine talegaver fik Thorkild Simonsen forligt parterne, og han havde et ultimativt argument, der overbeviste de genstridige:

»Ikke alle med en anden holdning end din egen kan være idioter.«

Nu må Aarhus og resten af landet klare sig uden velmente råd. Byen er blevet fattigere, og det er også trist for de mange foreninger rundt omkring i landet, der altid kunne fylde salen, når Thorkild Simonsen kom på besøg med foredraget ”Fra maler til minister.”