Clara Tauson tabte til Danielle Collins i tredje runde af Australian Open

6-4, 4-6, 5-7.

For en gangs skyld siger cifrene alt efter en tenniskamp.

Clara Tausons møde med Danielle Collins i tredje runde af Australian Open havde nemlig mildt sagt alt – nerve, vilde udsving i både kvalitet og overtag, en knivskarp afgørelse samt de helt store følelser hos de to hovedpersoner, der først gav hinanden fred efter mere end to og en halv times fight.

Efter sin uventet lette sejr forleden over verdens nummer syv, Anett Kontaveit, fik den 19-årige dansker altså virkelig lov at komme ud i alle afkroge af sin profession, og netop det vil være en kæmpe trøst, når først den første skuffelse over nederlaget er fordampet.

Clara Tauson kunne sagtens have vundet opgøret, men omvendt fortjente Danielle Collins triumfen lige så meget. Af samme grund må gruppen omkring Tauson hjælpe hende med at fokusere på det positive, for kort sammenfattet er det ikke skidt at kunne presse verdens nummer 30 på en dag, hvor man ikke selv helt nåede højderne fra den forrige kamp.

Både resultaterne og præstationerne i sæsonens første store test har da heller ikke blot bekræftet, men har faktisk påført nye lag til forventningerne om noget stort fra Clara Tauson, som rejser fra Melbourne med en million kroner i præmiepenge, et kraftigt avancement på verdensranglisten og vigtige erfaringer.

Det sidste er det mindst glamourøse, men indiskutabelt det vigtigste i forhold til den fortsatte udvikling. Man skal huske på, at Clara Tauson er i gang med sin blot anden hele seniorsæson. Hun havde da heller aldrig tidligere været så langt i en grand slam og var også på ukendt territorium i bogstavelig forstand, da hun aldrig tidligere havde optrådt på Rod Laver Arena.

I hvert fald ikke som senior, men i 2019 havde hun spillet og vundet juniorfinalen på anlæggets hovedbane, som altså bød på gode minder for teenageren. De positive tanker blev dog hurtigt fortrængt, da Danielle Collins viste sig at have forberedt sig mere end godt på opgaven. 

På mange måder har hun en spillestil lig Anett Kontaveit, men modsat denne forsøgte Danielle Collins at tænke tennis i stedet for bare at bruge sin aggressivitet til at smadre bolden hovedløst over nettet. 

Ganske vist var hun årvågen og satsende så ofte som muligt, men vigtigst af alt var hendes omtanke i forhold til at neutralisere Tauson ved at spille rundt om hende. 

Ikke mange dueller fik lov at indeholde flere end fire-fem slag, og i denne omgang tjubangtennis havde Tauson hele tiden rollen som den jagtende og vaklende. En proces, der også indeholdt en frustrerende søgen efter den gode fornemmelse i serverne.

Med afviklingen påvirket af middagssolens lumske stråler manglede serverne for ofte både fart og præcision, hvilket på fascinerende vis udstillede den hårfine balance i en tenniskamp, da netop de små fejl tillod Collins at træde lidt ind i banen, slå til og på den måde helt enkelt diktere udviklingen i de kvikt afviklede point.

På nærmest ingen tid havde hun derfor bragt sig foran 4-1, men pludselig forsvandt det stålsatte og rolige blik i øjnene. Tauson fik omsider alt til at arbejde sammen med en glimrende og utagelig servereturnering, der bragte hende på 40-40. En dobbeltfejl udløste derefter hendes første breakmulighed, som blev udnyttet i kraft af en stor misser fra Collins.

Så forbandet blev veteranen, at hun lagde an til at slå ketsjeren i jorden – hun holdt sig i skindet, men smed til gengæld med arbejdsredskabet kort efter som en reaktion på det markante skifte i kampbilledet.

Uden på noget tidspunkt at have virket tryg og godt spillende var Clara Tauson med ét på omgangshøjde og fortsatte da bare derfra. Først brød hun til 5-4 på blandt andet to dobbeltfejl af Collins, dernæst understregede hun det genvundne overskud ved at levere en stopbold på vej mod sætsejr 6-4 efter fem vundne partier i træk.

Den lækre detalje var et udtryk for en langt større variation i slagene og dermed også en langt større udfordring for Collins, der blev stadigt mere indebrændt over at se selv de bedste slag blive enten løbet op eller overgået. 

Ros skal hun dog have for ikke at vælte helt efter at være blevet brudt tidligt i andet sæt. I vanlig stil nægtede hun at give op og fik udlignet til 4-4, men hendes kropssprog og reaktion efter de vigtige bolde sagde alt. 

Skiftevis bitter ærgrelse og dybfølt fryd blev skreget og stampet ud, mens Clara Tauson til gengæld var helt rolig selv efter at have misbrugt to breakmuligheder til 5-4.

Der var ellers al mulig grund til fortvivlelse, da hun umiddelbart derefter selv blev brudt og tabte andet sæt 4-6 efter at være faldet tilbage til indledningens slinger med slappe server.

Pudsigt nok havde de to kombattanter været bedst i hvert sit sæt – for blot at tabe netop dette sæt. Efter halvanden times spil var de derfor helt lige og var stadigt mere bevidste om, at partierne nu for alvor begyndte at tælle i det samlede regnskab. Efter enhver brøler havde man stadigt færre chancer for at gøre skaden god igen, og derfor var Clara Tauson tydeligvis – og selvfølgelig helt forståeligt – lettet over at have afværget to breakmuligheder i begyndelsen af tredje sæt.

På begge sider af nettet blev der nu konstant knyttet næver, kastet blikke ud mod støtterne på tilskuerpladserne, afviklet små peptalks rettet mod oplægsholderen selv, og kampen lå virkelig på vippen.

Ved 4-4 rodede Danielle Collins sig ud i to dobbeltfejl i træk og kunne se Clara Tauson rykke på 40-40 for dog at hive pointet hjem, og på forbilledligt defensivt arbejde stod hun i næste parti med to matchbolde.

Clara Tauson bankede sig fri af den første, kontraslog sig køligt ud af den anden og overlevede også en tredje, inden hun fik klemt sig op på 5-5 – dog en stakket frist, da hun nu kørte på de allersidste dråber både fysisk og mentalt og derfor ikke uventet blev brudt rent i sin næste serv.