Han sprinter mest.

Han spiller hele tiden.

Og han løber mest.

AaB's topscorer og anfører Mathias Jørgensen topper flere bemærkelsesværdige Superliga-statistikker.

Men selvom han arbejder for føden, ønsker hverken han eller AaB at brokke sig over Superligaens påske-program – dansk fodbolds svar på den engelske julesæson - hvor kampene falder som perler på en snor.

-  Jeg tror ikke, vi har så meget fokus på, om vi foretrækker det eller ej. Det er sådan, det er. Vi kigger på det objektivt, og der, tror jeg, vi har det bedste program af alle, så vi har ikke noget form for offer-kort. Og det skal vi heller ikke bruge, understreger han bestemt.

Ekstra pres

Af de fire bundhold er AaB - i nyere tid - den største klub, med mest bevågenhed, mesterskaber og fra den største by. Det kommer med en pris. Når det går godt, gynger stadion ekstra, mens presset øges, når en vis legemsdel er i vandskorpen.

Det mærker Mathias Jørgensen og co. også. Derfor er øvelsen 'at holde fokus' og 'en ting af gangen' alfa-omega.

- Alle kampene er jo vigtige, så det handler om at gøre det så godt som muligt, lukke dem hurtigt ned og switche, siger Mathias Jørgensen forud for onsdag aftens opgør mod Silkeborg.

Løbemonster uden behov for hvile

Det er alligevel ikke noget, som han er herre over. Og sådan er det med meget i Superligaen, der er inde i sin helt afgørende fase, hvor ethvert point og enhver chance kan vise sig vital.

- Begynder vi at tænke en uge eller to frem, og tænke hvor mange kampe vi nu har tilbage, så fokuserer vi på noget forkert, understreger den 25-årige anfører.

Selv betyder AaB's fredag-onsdag-søndags-program heller ikke noget for løbemonstret.

- Indtil videre, 7-9-13-banke-under-bordet, har min krop reageret godt. Jo hårdere det bliver, jo bedre restituerer jeg næsten personligt. Jeg tager bare de samme forholdsregler som en ’normal’ træningsuge. Selvfølgelig kommer kampene lidt tættere. Måske skal jeg fokusere lidt ekstra på kalorieindtag og hydrering, forklarer Mathias Jørgensen på bedste Jonas Vingegaard'sk.

Magtesløshed

AaB's fredagskamp mod Lyngby betød nok engang, at de ’blot’ kunne sætte sig i sofaen søndag og følge de andre kampe.

Det samme med onsdag mod Silkeborg. Når den er overstået med nul, et eller tre point, kan de bare se til, at de andre resultater udfolder sig.

Enten for eller imod AaB.

Udgangspunktet ændrer sig hele tiden for alle hold.

-  Jamen vi er jo magtesløse. Så længe det er ting, vi ikke har nogen form for indflydelse på, så skal vi lade det være. Lad det gøre sin ting, og så skal vi gøre det vi kan, siger anføreren bestemt.

Hvordan holder i den støj og andre resultater ude, og fokusere på jer selv?

- Vi står trods alt stadig i en fin position, hvor vi kan gøre tingene selv. Det er det eneste, vi skal holde fokus på. Det er en kliché for mange, men det er bare det, vi kan gøre noget ved, siger Mathias Jørgensen, der i sine hidtidige 25 kampe i sæsonens Superliga har scoret ni mål.

AaB og Mathias Jørgensen møder Silkeborg klokken 19 onsdag aften. Følg kampen på sport.tv.2.dk.

Man kan roligt sige, at Jeppe Bülow Sørensens kærlighed til Grønland blev grundlagt tidligt i livet.

Allerede som niårig, tilbage i 1985, satte han for første gang fødderne i landet, da hans forældre havde fået job som lærere i Grønland.

- Jeg gik i folkeskole i syv år deroppe og mine forældre blev boende i Grønland i næsten 20 år, fortæller han:

- Og jeg tog også et sabbatår efter gymnasiet, hvor jeg i et år arbejdede på et hotel i Grønland.

Efterfølgende blev han uddannet socialrådgiver og siden 2016 har han været afdelingsleder i Foreningen Grønlandske Børn i Danmark.

Så på den måde var der ikke langt fra tanke til handling hos Jeppe Bülow Sørensen, da stillingen som direktør for Det Grønlandske Hus i Aalborg blev ledig.

Det fortæller han i denne uges Indblik.

- Jeg har brugt en stor del af mit arbejdsliv på at arbejde for og med grønlandske borgere i Danmark, og derfor synes jeg, at jeg har nogle erfaringer, jeg kunne bruge, siger han:

- Jeg har tænkt flere gange, at det var et spændende job, men at jeg ikke helt var klar til det eller erfaren nok. Men nu synes jeg, at det var et godt tidspunkt, lyder det fra Jeppe Bülow Sørensen, der officielt satte sig i direktørstolen den 15. marts.

Stor interesse på ærgerlig baggrund

Det er næppe nogen overdrivelse at konstatere, at interessen for Grønland lige nu er massiv. Noget, som Jeppe Bülow Sørensen også har kunnet mærke i sit daglige arbejde i Det Grønlandske Hus.

Udmeldingerne fra den amerikanske præsident, Donald Trump, om at ville overtage Grønland, har udløst en interesse for landet, ikke mindst blandt danskerne, som nærmest aldrig har været større.

- Vi kan mærke, at interessen for Grønland virkelig er vokset de seneste måneder. Valget i Grønland er blevet dækket virkelig intensivt. Det er aldrig sket før. Så der er er rigtig mange, som pludselig har fået øjnene op for Grønland og er blevet nysgerrige efter, hvad det er for noget. Og det, synes vi jo bare, er dejligt, for vi vil jo gerne fortælle om Grønland, siger han.

Jeppe Bülow Sørensen lægger dog ikke skjul på, at han gerne havde set, at det var sket på en anden baggrund end den aktuelle. Og han er ikke sen til at lade sin holdning til situationen skinne igennem.

- Der er så mange familier, som er tilknyttet begge lande, at man ikke bare med et fingerknips kan sige, at ’nu skal vi ikke have noget med hinanden at gøre længere.’ Det ville være en kæmpestor tragedie for alle de mennesker, som har relationer på tværs af Danmark og Grønland, fortæller han og uddyber:

- Altså, en tredjedel af Grønlands befolkning bor i Danmark. Og på samme måde er der tusindvis af danskere, som har boet i Grønland i en længere periode og føler sig knyttet til landet i en eller anden grad.

Billedet skal nuanceres

I det hele taget er brobygning mellem Danmark og Grønland – og et mere nuanceret syn på Grønland – det, som Jeppe Bülow Sørensen brænder for.

- Gennem årene har jeg ofte oplevet, når jeg fortæller om Grønland, at folk har en meget lille viden om det: Enten handler det om negative stereotyper som sociale problemer og fulde grønlændere. Eller at ’det også bare er en smuk natur,’ fortæller han.

Jeppe Bülow Sørensen medgiver, at begge dele er en del af fortællingen om Grønland. Men han mener samtidig, at det er med til at skabe et unuanceret billede af det grønlandske samfund.

- Begge dele er en del af virkeligheden. Men langt det meste ligger jo et sted midt imellem. Der er helt almindelig dagligdag i Grønland, hvor folk går på arbejde, og børn går i skole. Og det vil jeg rigtig gerne, at vi får lov at fortælle noget mere om, siger han:

- Danmark og Grønland har 300 års fælles historie, som vi bliver nødt til at forholde os til. Sammen.

Jeppe Bülow Sørensen er gæst i denne uges udgave af Indblik. Du kan se hele programmet allerede nu i playeren eller onsdag aften klokken 19.45 på TV2 Nord. Du finder alle episoder af Indblik på tv2nord.dk/indblik

- Det begyndte, da kongen sagde 'Gud bevare Danmark'. Der gik det op for mig, at det var slut med hende, og det gjorde mig ked af det.

Sådan fortæller tøjdesigner og butiksindehaver af tøjbutikken Parol, Irina Berg, om den dag hun besluttede sig for at lave en særlig hyldest til Danmarks dronning gennem 52 år.

For Dronning Margrethe II fylder onsdag 85 år, og det har Irina Berg valgt at fejre med en helt særlig kjole i dagens anledning.

En længere process

- Jeg har nok sammenlagt brugt et par måneder på kjolen, fortæller Irina Berg.

Fra tanke til færdigt produkt er der sket en del. Flere forskellige modeller af kjolen er blevet lavet, og kjolen er blevet lavet om gentagne gange.

- Jeg har håndsyet alle margueritterne på selv, så det er virkelig håndarbejde og specielt skabt til dronningen, for hun er en speciel person, siger Irina Berg.

- Nu synes jeg også, den er blevet rigtig flot, siger butiksindehaveren.

Det særlige motiv med margueritter er ikke en tilfældig beslutning fra designerens side. I 1940, det år Dronning Margrethe blev født, skabte Georg Jensen den første marguerit i margueritsmykkeserien. Han forærede netop dette til Dronning Margrethe II af Danmark.

- Den er til ære for Margrethe, det er jo hendes blomst, fortæller tøjdesigneren og fortsætter:

- Det er jo ligesom for at forsætte i samme ånd. Det er Margrethe/Margueritte.

En særlig plads

Irina Berg flyttede fra Estland til Danmark i 1992, og dronningen har altid været der.

- Det er først, når det er slut, at man sætter pris på det, der har været, fortæller Irina Berg.

Hun slår dog fast, at det ikke er fordi, hun har noget imod den nye konge.

- Jeg er egentligt ikke den store royalist, jeg ved ikke, hvad de sådan går rundt og laver til hverdag. Men jeg synes bare, dronningen har været så god.

- Jeg er en stor beundrer af dronningen, for hun er en meget stærk kvinde. Hun er et varmt menneske men også en stærk kvinde, slår Irina Berg fast.

Desuden er der noget med, at dronningen selv har været en designer. Dronning Margrethe har for eksempel lavet kostumer til Netflix-filmen 'Ehrengard'. Et arbejde hun vandt en Robert-pris for.

- Kjolen er også en gave fra designer til designer, siger Irina Berg, og slår en let latter op.

Køb den

Selvom gaven er skabt til Dronning Margrethe og til ære for hende i anledning af hendes fødselsdag, bliver den ikke sendt til hende.

- Der er ligesom en gave i gaven, fortæller tøjdesigneren fra Hobro.

Kjolen er nemlig også lavet i dronningens ånd.

- På hendes (dronningens red.) 80-års fødselsdag sagde hun, at vi skulle give blomster til de ensomme, og række ud til dem der har det svært. Derfor har jeg valgt at sætte kjolen på auktion, fortæller tøjdesigneren.

Auktionen starter 16. april og varer to uger frem. Alle pengene fra kjolen skal gå til julemærkehjemmet i Hobro.

- Pengene skal gå til et godt foremål, og det synes jeg virkelig, det er, slutter Irina Berg.

Så hvis dronningen vil have fingrene i kjolen til ære for hende, må hun sørge for at lægge det højeste bud.

Auktionen foregår på Parols egen hjemmeside.

- Hvis Aalborg Forsyning ikke kan sandsynliggøre, at der er noget galt med garagens placering i forhold til kloakken, og den således er ulovlig, så er de ikke forpligtede til at føre sagen, så enkelt er det.

Sådan siger professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet Frederik Waage om kloak-striden fra Nibe.

Han har set sagsakterne om den omdiskuterede kloak på Eventyrbakken 43 i Nibe efter, og han er ikke i tvivl om, hvorvidt sagen kan lukkes eller ej.

I februar kom der nemlig nyt i den årelange strid, da en syns- og skønsrapport bestilt af retten viste, at en omdiskuteret garage ikke lå til gene for kloakken. Men Aalborg Forsyning holder fast i at føre sagen i retten med det argument, at de ikke kan lukke sagen grundet lovgivning.

Den lovgivning, Aalborg Forsyning refererer til, er, at de ikke må lukke en sag, som de kan vinde, og så at de ikke må forskelsbehandle borgerne, og altså ikke give efter, fordi de har vundet lignende sager tidligere.

Og det er netop det, som professoren i forvaltningsret ikke er enig i.

- Hvis ikke der er en grund til at flytte kloakken, er der heller ikke en lovmæssig grund til ikke at lukke sagen, fortæller Frederik Waage.

Ikke en normal sag

Frederik Waage pointerer, at selvom garagen er bygget lidt ind over deklarationsbæltet, skal der være tale om så markant chikane af kloakken, at det kan retfærdiggøre den gene, som sagen medfører borgeren.

Professoren har ligeledes svært ved at se, hvilken lovgivning der skulle forhindre Aalborg Forsyning i ikke at føre sagen, medmindre garagen netop er til fare for kloakken eller i øvrigt er ulovlig. Noget som syns- og skønsrapporten fastlår, ikke er tilfældet.

Argumentet om, at Aalborg Forsyning ikke kan lukke sagen grundet forskelsbehandling efter et såkaldt 'lighedsprincip', som det hedder i jurasprog, giver Frederik Waage heller ikke meget for i den konkrete sag:

- Den her sag er ikke normal. Kommunen har - efter alt og dømme - lavet fejl, og derfor burde man ikke føre sagen, da den ikke falder ind under lighedsprincippet.

Frederik Waage er ikke den eneste, der mener sagen skal lukkes. Flere kommunalpolitikere har været ude at sige, at sagen bare skal lukkes. Faktisk hele 25 af politikerne i byrådet.

Dengang argumenterede Aalborg Forsyning dog for, at de ikke kunne, selvom de gerne ville.

I flyverskjul

Trods talrige og gentagne forsøg fra TV2 Nord om at få direktør for Aalborg Forsyning Søren Gais Kjeldsen i tale, så nægter han at stille op til interview.

Aalborg Forsyning har dog sendt skriftlige svar til TV2 Nord.