Chef i Forsvarsministeriet erkender fejl, men peger også på andre
Departementschef i Forsvarsministeriet Thomas Ahrenkiel erkender, at han kunne have gjort mere i svindelsag.
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har tirsdag fjernet to direktører i ministeriet, fordi hun ikke rettidigt er blevet orienteret om svindel og kontrolsvigt, som Rigsrevisionen har afdækket i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
I første omgang har hun valgt at frede sin departementschef, Thomas Ahrenkiel, der ellers formelt er ansvarlig for, hvad der foregår på departementets område.
Ministeren henviser til, at Ahrenkiel - som hun selv - først meget sent i forløbet blev orienteret om sagens alvor.
Ritzau har interviewet Ahrenkiel:
Hvornår blev du informeret om sagen?
- Det her er jo en sag, der har et langt forløb. Der hvor sagens alvor for alvor går op for mig, er den 4. december, hvor vi modtager Rigsrevisionens rapport.
Hvornår mener du, at du burde være blevet orienteret om sagens alvor?
- Jeg vil mene, at da vi bliver kontaktet af Rigsrevisionen i april, fordi Rigsrevisionen er blevet kontaktet af en whistleblower, der bør jeg blive orienteret om sagen.
Hvis skyld er det, at du ikke bliver det?
- Det er en fejl, der bliver begået i ministeriet. Man er ikke opmærksom på at orientere mig.
Men bør du ikke selv have styr på, hvad der foregår på departementets område og selv forfølge det, når du eksempelvis får et brev fra Rigsrevisionen 13. maj?
- Det er jo altid en konkret vurdering, der finder sted i ethvert departement på enhver given dag.
- Altså hvornår sager er af en betydning, så de skal lægges op i huset. Og her ville jeg da ønske, at jeg var blevet orienteret om sagen.
Lad os slå ned på nogle datoer: Hvorfor reagerer du ikke, da du får brevet 13. maj?
- Det fremgår ikke af brevet, at det er så alvorlig en sag, som det senere har vist sig at være.
- Det er klart, at hvis jeg på det tidspunkt havde vidst, at vi havde haft en henvendelse fra Rigsrevisionen om en whistleblower, så ville jeg have set på det med helt andre øjne.
- Men jeg har ikke oplysningen om whistlebloweren og ser derfor på det her som en mere standardhenvendelse om, at Rigsrevisionen vil åbne en forundersøgelse. Det sker på vores område flere gange om året.
Sagen er også på dagsordenen på ledelsesmøder i september og oktober. Hvorfor spørger du ikke ind til sagen her?
- Fordi der ikke er noget i oversigten over baggrundsmaterialet til møderne, der foranlediger mig til at spørge ind til den specifikke sag.
- Og der er ingen af dem, der har sagen, der nævner den på ledelsesmøderne. Det ville jeg selvsagt gerne have haft.
Den 1. oktober afholder I et møde, hvor det klart fremgår af et baggrundsnotat til mødet, at der er noget at komme efter. Hvorfor reagerer du ikke her?
- Det er et internt møde i departementet, hvor vi drøfter den generelle status på ejendomsområdet. Og det er rigtigt, at der på en af de sidste sider i baggrundsmaterialet til mødet er en omtale af, at Rigsrevisionens undersøgelse og beretning kan indeholde alvorlig kritik.
- Men vi når simpelthen ikke til det punkt på mødet. Så det bliver ikke drøftet.
- Det er klart, at når jeg ser tilbage, så ville jeg ønske, at jeg selv havde spurgt ind til det. Jeg ville også ønske, at de embedsmænd, som kendte sagen, havde flaget den. Men ingen af delene sker, og det er en fejl, som jeg selvfølgelig beklager.
Men har du ikke læst baggrundsnotatet, inden mødet afholdes 1. oktober?
- Det kan jeg simpelthen ikke huske. Der er ingen tvivl om, at når man ser det baggrundsmateriale, så burde jeg have slået ned på det og spurgt ind til det.
- Jeg vil også mene, at embedsmændene, der har skrevet det, burde have flaget det op. Ingen af delene sker, og det er en fejl, og det beklager jeg.
Du får også en mail om sagen fra koncernstyringsdirektøren 4. november. Hvorfor læser du den ikke?
- Det er lidt teknisk, men det er fordi den e-mail indeholder klassificerede oplysninger, og derfor kan jeg af sikkerhedshensyn ikke læse den på mobile enheder.
- Og jeg er ikke i huset den dag, og derfor læser jeg ikke indholdet. Efterfølgende følger jeg ikke op på den mail og får den læst, og det er naturligvis en fejl.
Hvad er det for en følelse, du sidder tilbage med dag?
- Jeg er selvsagt rigtig ærgerlig over den her sag. Det er en alvorlig sag, som jeg nu har redegjort for over for ministeren, og jeg ville ønske, at vi havde været den foruden.
- Der er tale om klare fejl fra ministeriets side. Det må ikke ske. Det bør ikke ske. Og det skal vi have strammet op på.
Har du overvejet at trække dig som departementschef?
- Nej.
Seks års advarsler om hullet kontrol i Forsvaret
Gennem en årrække har Forsvaret og Forsvarsministeriet gentagne gange kunnet konstatere huller i kontrollen ved indkøb.
December 2013: Majorsagen
En pensioneret major fra Forsvarets Sundhedstjeneste bliver ved Retten i Roskilde idømt to års fængsel, heraf halvandet år betinget, for mandatsvig, databedrageri og tyveri mod Forsvaret. Han havde gennem en periode på næsten fem år indkøbt bl.a. Apple-produkter for ikke under 2,5 mio. kr. af Forsvarets midler, skriver retten. Han havde endvidere fra sit eget firma sendt fakturaer for op mod 1 mio. kr. til Forsvaret, som han selv godkendte, til trods for at der ingen ydelse var leveret.
Som en formildende omstændighed fremhæver Retten i Roskilde bl.a. »det alvorlige svigt i ledelsens tilsyn og kontrol med majorens disponeringer i tjenesten«.
Marts 2014: Forsvaret beskriver majorsagen
Forsvarets Auditørkorps, som efterforskede sagen mod majoren, udgiver sin årsberetning for 2013. Heri bliver dommen mod den pensionerede major omtalt allerede i forordet. Det samme gør kritikken af Forsvarets kontrolforanstaltninger.
»Den pågældende blev idømt en langvarig fængselsstraf, der af domsmandsretten blev gjort delvis betinget blandt andet som følge af alvorlige svigt i ledelsens tilsyn og kontrol med de foretagne disponeringer,« skriver auditørkorpset.
I samme årsberetning bliver en anden sag om ledelsessvigt og databedrageri »ved det danske element ved et Nato-etablissement« beskrevet.
December 2016: Politisagen fra Vestjylland
Midt- og Vestjyllands Politi modtager en anmeldelse om en mulig svindelsag i Forsvarets Ejendomsstyrelse (FES), som involverer medarbejdere fra FES og byggefirmaet Kemp & Lauritzen.
Februar 2017: Falske fakturaer i Forsvarets Personalestyrelse
Politisagen fra Midt- og Vestjyllands Politi bliver ikke adresseret i Forsvarets Auditørkorps’ årsberetning. Det gør til gengæld en anden sag fra august 2016, hvor en seniorsergent fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse er idømt ni måneders betinget fængsel og 150 timers samfundstjeneste for dokumentfalsk og bedrageri mod Forsvaret.
Ifølge dommen har han over en toårig periode »udfærdiget syv falske fakturaer, som han fik sin nærmeste chef til at godkende, hvorefter Forsvaret betalte fakturaerne, der var påført hans egne kontooplysninger, hvorved han fik udbetalt i alt ca. 640.000 kr.«, skriver Forsvarets Auditørkorps.
2017: Intern revision gransker kontrollen
Forsvarsministeriets Interne Revision undersøger i ”revision 8/2017” specifikt praksis ift. funktionsadskillelse – altså at samme person ikke kan både bestille, godkende, betale og modtage en ordre – og konstaterer, at »kontrollen ikke i alle tilfælde er 100 pct. dækkende«, fremgår det af mails fra oktober 2018, som også er sendt til Forsvarsministeriet, og som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i.
Februar 2018: Årelangt kendskab til problemer
Forsvarsministeriets Interne Revision fremsender rapporten ”Disponering, varemodtagelse og fakturakontrol ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse” til ministeriets departement. Ifølge Berlingske påpeger den interne revision manglende funktionsadskillelse og kritiserer, at Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse »i en årrække har haft kendskab til, at de udførte kontroller på området på et væsentligt område ikke fungerede, uden at dette har givet anledning til at adressere forholdet på passende vis«.
September 2018: Britta Nielsen-sagen opdages
Socialstyrelsen bliver opmærksom på fejl i udbetalingen af tilskudsmidler og finder begrundet mistanke mod Britta Nielsen, som har været betroet medarbejder i styrelsen gennem 25 år. Hun er nu tiltalt for at have svindlet for op mod 117 mio. kr.
Oktober 2018: »Huller« i kontrollerne
Med afsæt i Britta Nielsen-sagen undersøger Forsvarsministeriets Interne Revision, om lignende svindel kan finde sted i Forsvarsministeriet.
I en mailkorrespondance, som også er tilgået Forsvarsministeriet, og som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i, fremgår det, at »det er Forsvarsministeriets Interne Revisions vurdering, at der på visse områder er ”huller” i processerne og i kontrollerne«.
Samlet set konkluderer Forsvarsministeriets Interne Revision imidlertid, at »der inden for Forsvarsministeriets koncerns område – samlet set – ikke er åbenlyse manglende systembaserede eller manuelle kontrolforanstaltninger«.
Januar 2019: Bogholder råber op
Den revisoruddannede vestjyde Karsten Ravnsgaard, som siden august 2018 har været økonomiansvarlig i firmaet Søndergaard El A/S i Holstebro, går til sin chef og sit firmas mangeårige revisor fra BDO om mulig svindel i firmaet og i FES.
Han mente, at en række indkøb blev bogført i »et skyggeregnskab«, hvorfra projektledere fra Forsvaret ifølge Ravnsgaard bl.a. indkøbte dyre PH-lamper, køkkener og droner.
April 2019: Rigsrevisionen bliver orienteret
Karsten Ravnsgaard oplever, at både chefen i Søndergaard El A/S og firmaets revisor sidder hans opråb overhørig, opsiger sin stilling og fremsender den dokumentation, han sendte til BDO-revisoren, til Rigsrevisionen. Rigsrevisionen orienterer departementet i Forsvarsministeriet om undersøgelsen.
13. maj 2019: Departementschefen orienteres
Forsvarsministeriets departementschef, Thomas Ahrenkiel, bliver direkte orienteret om Rigsrevisionens undersøgelse af sagen.
I september og oktober konkluderer departementet, at Rigsrevisionens undersøgelse kan føre til kraftig kritik. Den 5. november orienteres departementet af Rigsrevisionen om, at whistleblower Karsten Ravnsgaard har politianmeldt to personer i sagen.
November 2019: Fem mænd tiltalt
Midt- og Vestjyllands Politi rejser tiltale mod fem mænd – herunder to tidligere ansatte i FES – i den sag om bestikkelse og mandatsvig i FES, der blev anmeldt i 2016. Ifølge anklagen fik en tidligere ansat i FES i 2015 og 2016 renoveret og tilbygget sit hus på FES’ regning for 1,7 mio. kr. Anklagemyndigheden mener, at en tiltalt medarbejder fra Kemp & Lauritzen gjorde det for at få FES til at godkende andre ”falske” regninger, ligesom han ønskede, at firmaet skulle favoriseres i fremtidige kontrakter.
4. december 2019: Ministeren orienteres
Departementet i Forsvarsministeriet orienterer forsvarsminister Trine Bramsen om den mulige svindelsag i FES. Dagen efter bliver sagen kendt i medierne. Den 6. december fremlægges Rigsrevisionens beretning og hårde kritik af indkøbsprocedurerne i FES.
9. december 2019: Revisor bliver fyret
BDO fyrer den revisor, som har siddet opråbet fra Karsten Ravnsgaard overhørig. »Revisoren forholdt sig ikke til denne information. På den baggrund har vi opsagt samarbejdet med den pågældende medarbejder med øjeblikkelig virkning,« udtaler adm. direktør Stig Holst Hartwig i en mail til Jyllands-Posten.
10. december 2019: Flere konsekvenser
Trine Bramsen holder pressemøde om den redegørelse, departementschef Thomas Ahrenkiel har udarbejdet til ministeren om forløbet i sagen. To chefer bliver fritaget for tjeneste.
Det drejer sig om Hans J. Høyer, direktør i FES, og Forsvarsministeriets koncernstyringsdirektør, som skulle have stået i spidsen for ministeriets rejsehold, der skal granske svindelsagen i FES. Thomas Ahrenkiel fortsætter som departementschef.
Trine Bramsen understreger, at yderligere granskning af svindelsagen i FES og indkøbsprocedurerne i Forsvarsministeriet vil fortsætte, og at yderligere personalemæssige konsekvenser kan følge i fremtiden.
/ritzau/