Fortidsfugl kan lære os, hvordan vi skal løse biodiversitetskrisen

3. juni 1844 på den lille klippeø Eldey ud for den islandske sydvestkyst blev den islandske gejrfugls allersidste ynglepar dræbt af tre islandske fiskere.

Gejrfuglen er således det første dokumenterede eksempel på menneskets udryddelse af en dyreart, og dens skæbne kan derfor lære os en masse om, hvordan vi bør forholde os til den menneskeskabte biodiversitetskrise i dag.

Det mener den islandske antropolog og professor ved Islands Universitet, Gísli Pálsson, der har forsket i gejrfuglens uddøen i mere end to år. Næste år udgiver han en bog om fuglen. Det skriver Videnskab.dk.

 »Selvom gejrfuglen er et smalt tilfælde, der kun har udgangspunkt i en art og dens uddøen, har den på flere måder en bred relevans for de kriser, vi står overfor i dag,« fastslår han, da Videnskab.dk møder ham i København.

Gísli Pálsson argumenterer for, at humanioraen, og i hans eget tilfælde antropologien, kan spille en større og vigtigere rolle i vores forståelse af den menneskelige påvirkning af biodiversitetskrisen.

Det står gejrfuglen som et eksempel på.

Biodiversitet er andet end tal og grafer

Gejrfuglens uddøen er nemlig så viklet ind i menneskets historie, at den aldrig ville kunne forstås strengt naturvidenskabeligt.

Når vi skal forstå, hvordan og hvorfor dyrearter uddør i dag, kan vi derfor ikke kun nøjes med at undersøge de biologiske processer, studere de allersidste eksemplarer og organismer i afgrænsede områder eller følge populationerne gennem tal og grafer.

Læs også: Hvordan bevarer vi biodiversiteten?

»I dag skratter man meget ofte kun i overfladen og noterer sig statistikkerne for forskellige arter. ‘Her er der tilbagegang, der er der tilbagegang’,« fortæller Gísli Pálsson. 

»Men vi må forstå biodiversiteten i andet end tal og grafer. Vi skal bestræbe os på at forstå hele netværket af forbindelser omkring en art. Meget arbejde med udryddelse bliver for fremtiden nødt til i højere grad at ske på tværs af mange discipliner,« fastslår han.

Flere hundrede interviews

Gísli Pálssons granskning af gejrfuglens historie begyndte på et bibliotek ved Cambridge University i England for cirka tre år siden.

Men i stedet for at lede efter en fugl, der ikke længere fandtes, gav forskerne sig til at undersøge, hvordan den var blevet udryddet. De interviewede hundredvis af lokale og rejste rundt for at besøge fuglens sidste ynglesteder.

»Der er hundredvis af sider baseret på interviews med islandske fiskere, der deltog i de sidste ekspeditioner og jagter, der var med til at udrydde gejrfuglen. Der er detaljerede beskrivelser af de allersidste drab på fuglen,« fortæller han.

Læs også: Insekter er hjemløse: Hvad sker der, hvis de forsvinder?

Andreas Roepstorff, der er uddannet biolog og professor ved Aarhus Universitets interdisciplinære og biosociale ‘Interacting Minds Centre’, var til stede under Gísli Pálssons forelæsning.

Han var meget begejstret for islændingens arbejde med gejrfuglen, som han tror kommer til at sætte sine spor i fremtiden.

»Når den her bog udkommer, så kommer vi til at tænke med gejrfuglen. Kompleksiteten i den historie, ville man kunne genkende hos andre arter, og det bliver en vaccine mod simple løsninger,« forklarer han. 

Andreas Roepstorff tilføjer samtidig, at man ikke kan overføre Gísli Pálssons måde at kortlægge gejrfuglens uddøen på én til én til andre arter, men at man for fremtiden kan lade sig inspirere af hans fremgangsmåder.