JP's politiske redaktør: Forsvarsministerens pressemøde lignede absurd teater
Forsvarsminister Trine Bramsen kan med rette kritisere sit embedsværk for ikke at have råbt højt om svindelsagen langt tidligere, vurderer Jyllands-Postens politiske redaktør.
Det er en gåde, hvorfor flere medarbejdere i Forsvarsministeriet har undladt at kime med samtlige alarmklokker, da der opstod mistanke om svindel i millionklassen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
Jyllands-Postens politiske redaktør, Marchen Neel Gjertsen, mindes ikke at have oplevet et lignende eksempel på manglende videregivelse af information i så alvorlig en sag.
»Det ligner et absurd teater i Forsvarsministeriet. Det er meget sjældent, at man ser en minister sidde som en anden Bambi på glat is, fordi hendes eget embedssystem ikke har orienteret hende om så alvorlig en sag som denne,« siger Marchen Neel Gjertsen med henvisning til forsvarsminister Trine Bramsen.
Bramsen meddelte tirsdag, at direktøren for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Hans J. Høyer, er blevet fritaget for tjeneste indtil videre. En koncernstyringsdirektør i Forsvarsministeriets departement, Per Pugholm Olsen, er ligeledes blevet fritaget, men vil blive overført til anden tjeneste.
En eksterne undersøgelse skal nu kulegrave svindelsagen, og hele Forsvarets indkøb skal ses efter i sømmene.
Ifølge Marchen Neel Gjertsen tyder alt på, at embedsværket i Forsvarsministeriet fuldstændig har fejlvurderet alvoren af den formodede svindel.
To medarbejdere fra ejendomsstyrelsen er politianmeldt, og i sidste uge udtalte Rigsrevisionen og Statsrevisorerne sønderlemmende kritik.
»Systemet har selv kendt til problemerne længe og vidst, at Rigsrevisionen var på vej med alvorlige konklusioner. At man i sådan en situation ikke sørger for at orientere sin minister i god tid - det virker fuldstændig uhørt,« vurderer Marchen Neel Gjertsen.
Forsvarsministeriets departementschef, Thomas Ahrenkiel, erkender i et brev til Trine Bramsen, at hun burde have fået besked om sagen væsentligt tidligere, end det skete.
Selvom Trine Bramsen slet ikke var tiltrådt som minister, da svindlen ifølge sigtelserne fandt sted, er sagen nu hendes ansvar som øverstkommanderende i Forsvarsministeriet.
»Derfor er hun som minister virkelig dårligt stillet, hvis hendes embedsværk ikke sørger for, at alle alarmklokker ringer hele vejen op til hendes skrivebord,« påpeger Marchen Neel Gjertsen.
Flere partier i Folketinget har ytret ønske om en endnu mere tilbundsgående undersøgelse end den, som ministeriet nu har lavet i forhold til betjeningen af ministeren.
Bramsen har aflyst en rejse til Grønland mandag og tirsdag på grund af sagen og vil indkalde partierne til et møde allerede tirsdag aften for at drøfte den videre kulegravning. Hun skal for alt i verden undgå at få partierne imod sig, lyder det fra Marchen Neel Gjertsen:
»Nu har Trine Bramsen ekstremt travlt med at få ryddet op. Fra nu af er hvert eneste skridt i sagen hendes ansvar.«
Seks års advarsler om hullet kontrol i Forsvaret
Gennem en årrække har Forsvaret og Forsvarsministeriet gentagne gange kunnet konstatere huller i kontrollen ved indkøb.
December 2013: Majorsagen
En pensioneret major fra Forsvarets Sundhedstjeneste bliver ved Retten i Roskilde idømt to års fængsel, heraf halvandet år betinget, for mandatsvig, databedrageri og tyveri mod Forsvaret. Han havde gennem en periode på næsten fem år indkøbt bl.a. Apple-produkter for ikke under 2,5 mio. kr. af Forsvarets midler, skriver retten. Han havde endvidere fra sit eget firma sendt fakturaer for op mod 1 mio. kr. til Forsvaret, som han selv godkendte, til trods for at der ingen ydelse var leveret.
Som en formildende omstændighed fremhæver Retten i Roskilde bl.a. »det alvorlige svigt i ledelsens tilsyn og kontrol med majorens disponeringer i tjenesten«.
Marts 2014: Forsvaret beskriver majorsagen
Forsvarets Auditørkorps, som efterforskede sagen mod majoren, udgiver sin årsberetning for 2013. Heri bliver dommen mod den pensionerede major omtalt allerede i forordet. Det samme gør kritikken af Forsvarets kontrolforanstaltninger.
»Den pågældende blev idømt en langvarig fængselsstraf, der af domsmandsretten blev gjort delvis betinget blandt andet som følge af alvorlige svigt i ledelsens tilsyn og kontrol med de foretagne disponeringer,« skriver auditørkorpset.
I samme årsberetning bliver en anden sag om ledelsessvigt og databedrageri »ved det danske element ved et Nato-etablissement« beskrevet.
December 2016: Politisagen fra Vestjylland
Midt- og Vestjyllands Politi modtager en anmeldelse om en mulig svindelsag i Forsvarets Ejendomsstyrelse (FES), som involverer medarbejdere fra FES og byggefirmaet Kemp & Lauritzen.
Februar 2017: Falske fakturaer i Forsvarets Personalestyrelse
Politisagen fra Midt- og Vestjyllands Politi bliver ikke adresseret i Forsvarets Auditørkorps’ årsberetning. Det gør til gengæld en anden sag fra august 2016, hvor en seniorsergent fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse er idømt ni måneders betinget fængsel og 150 timers samfundstjeneste for dokumentfalsk og bedrageri mod Forsvaret.
Ifølge dommen har han over en toårig periode »udfærdiget syv falske fakturaer, som han fik sin nærmeste chef til at godkende, hvorefter Forsvaret betalte fakturaerne, der var påført hans egne kontooplysninger, hvorved han fik udbetalt i alt ca. 640.000 kr.«, skriver Forsvarets Auditørkorps.
2017: Intern revision gransker kontrollen
Forsvarsministeriets Interne Revision undersøger i ”revision 8/2017” specifikt praksis ift. funktionsadskillelse – altså at samme person ikke kan både bestille, godkende, betale og modtage en ordre – og konstaterer, at »kontrollen ikke i alle tilfælde er 100 pct. dækkende«, fremgår det af mails fra oktober 2018, som også er sendt til Forsvarsministeriet, og som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i.
Februar 2018: Årelangt kendskab til problemer
Forsvarsministeriets Interne Revision fremsender rapporten ”Disponering, varemodtagelse og fakturakontrol ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse” til ministeriets departement. Ifølge Berlingske påpeger den interne revision manglende funktionsadskillelse og kritiserer, at Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse »i en årrække har haft kendskab til, at de udførte kontroller på området på et væsentligt område ikke fungerede, uden at dette har givet anledning til at adressere forholdet på passende vis«.
September 2018: Britta Nielsen-sagen opdages
Socialstyrelsen bliver opmærksom på fejl i udbetalingen af tilskudsmidler og finder begrundet mistanke mod Britta Nielsen, som har været betroet medarbejder i styrelsen gennem 25 år. Hun er nu tiltalt for at have svindlet for op mod 117 mio. kr.
Oktober 2018: »Huller« i kontrollerne
Med afsæt i Britta Nielsen-sagen undersøger Forsvarsministeriets Interne Revision, om lignende svindel kan finde sted i Forsvarsministeriet.
I en mailkorrespondance, som også er tilgået Forsvarsministeriet, og som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i, fremgår det, at »det er Forsvarsministeriets Interne Revisions vurdering, at der på visse områder er ”huller” i processerne og i kontrollerne«.
Samlet set konkluderer Forsvarsministeriets Interne Revision imidlertid, at »der inden for Forsvarsministeriets koncerns område – samlet set – ikke er åbenlyse manglende systembaserede eller manuelle kontrolforanstaltninger«.
Januar 2019: Bogholder råber op
Den revisoruddannede vestjyde Karsten Ravnsgaard, som siden august 2018 har været økonomiansvarlig i firmaet Søndergaard El A/S i Holstebro, går til sin chef og sit firmas mangeårige revisor fra BDO om mulig svindel i firmaet og i FES.
Han mente, at en række indkøb blev bogført i »et skyggeregnskab«, hvorfra projektledere fra Forsvaret ifølge Ravnsgaard bl.a. indkøbte dyre PH-lamper, køkkener og droner.
April 2019: Rigsrevisionen bliver orienteret
Karsten Ravnsgaard oplever, at både chefen i Søndergaard El A/S og firmaets revisor sidder hans opråb overhørig, opsiger sin stilling og fremsender den dokumentation, han sendte til BDO-revisoren, til Rigsrevisionen. Rigsrevisionen orienterer departementet i Forsvarsministeriet om undersøgelsen.
13. maj 2019: Departementschefen orienteres
Forsvarsministeriets departementschef, Thomas Ahrenkiel, bliver direkte orienteret om Rigsrevisionens undersøgelse af sagen.
I september og oktober konkluderer departementet, at Rigsrevisionens undersøgelse kan føre til kraftig kritik. Den 5. november orienteres departementet af Rigsrevisionen om, at whistleblower Karsten Ravnsgaard har politianmeldt to personer i sagen.
November 2019: Fem mænd tiltalt
Midt- og Vestjyllands Politi rejser tiltale mod fem mænd – herunder to tidligere ansatte i FES – i den sag om bestikkelse og mandatsvig i FES, der blev anmeldt i 2016. Ifølge anklagen fik en tidligere ansat i FES i 2015 og 2016 renoveret og tilbygget sit hus på FES’ regning for 1,7 mio. kr. Anklagemyndigheden mener, at en tiltalt medarbejder fra Kemp & Lauritzen gjorde det for at få FES til at godkende andre ”falske” regninger, ligesom han ønskede, at firmaet skulle favoriseres i fremtidige kontrakter.
4. december 2019: Ministeren orienteres
Departementet i Forsvarsministeriet orienterer forsvarsminister Trine Bramsen om den mulige svindelsag i FES. Dagen efter bliver sagen kendt i medierne. Den 6. december fremlægges Rigsrevisionens beretning og hårde kritik af indkøbsprocedurerne i FES.
9. december 2019: Revisor bliver fyret
BDO fyrer den revisor, som har siddet opråbet fra Karsten Ravnsgaard overhørig. »Revisoren forholdt sig ikke til denne information. På den baggrund har vi opsagt samarbejdet med den pågældende medarbejder med øjeblikkelig virkning,« udtaler adm. direktør Stig Holst Hartwig i en mail til Jyllands-Posten.
10. december 2019: Flere konsekvenser
Trine Bramsen holder pressemøde om den redegørelse, departementschef Thomas Ahrenkiel har udarbejdet til ministeren om forløbet i sagen. To chefer bliver fritaget for tjeneste.
Det drejer sig om Hans J. Høyer, direktør i FES, og Forsvarsministeriets koncernstyringsdirektør, som skulle have stået i spidsen for ministeriets rejsehold, der skal granske svindelsagen i FES. Thomas Ahrenkiel fortsætter som departementschef.
Trine Bramsen understreger, at yderligere granskning af svindelsagen i FES og indkøbsprocedurerne i Forsvarsministeriet vil fortsætte, og at yderligere personalemæssige konsekvenser kan følge i fremtiden.