- Opdateret 10/12/2019 kl. 11:11
Svindelsagen fra Forsvaret: To chefer fritaget for tjeneste
Sagen om formodet millionsvindel har nu fået de første personalemæssige konsekvenser for en direktør og en chef i Forsvarsministeriet.
Sagen om formodet millionsvindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse får nu konsekvenser for styrelsens direktør, Hans J. Høyer. Han er indtil videre blevet fritaget for tjeneste, da forsvarsminister Trine Bramsen ikke længere har tillid til ham.
Derudover fritages en chef i Forsvarsministeriets departement og bliver overført til »anden tjeneste.« Der er tale om ministeriets koncernstyringsdirektør, Per Pugholm Olsen, som også har stået i spidsen for det rejsehold, der er sendt til Hjørring, hvor ejendomsstyrelsen holder til. En rolle han ikke længere skal have.
Trine Bramsen ser med største alvor på sagen og ikke mindst embedsværkerts håndtering af den:
»Det er helt afgørende, at der er tillid til, at pengene bruges ordentligt. Snyd og svindel kan under ingen omstændigheder tolereres. Derfor tager jeg sagen om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse meget alvorligt,« siger hun på et pressemøde tirsdag.
Hun iværksætter nu en ekstern undersøgelse, som skal tilrettelægges i samarbejde med Folketingets partier. Derudover skal indkøb på hele Forsvarsministeriets område nu kulegraves for at undersøge, om der er sket fejl eller svindel andre steder.
Forsvarsministeriets departementschef, Thomas Ahrenkiel, overlever på sin post for nuværende, men departementet får hård kritik for deres håndtering af sagen. Embedsmændenes betjening af forsvarsminister Trine Bramsen har vist sig »yderst mangelfuld«, og der er sket gentagne fejl, hedder det.
Eksempelvis ventede Thomas Ahrenkiel flere måneder med at orientere sin minister, men ifølge de nuværende oplysninger, gik alvoren også først sent op for ham, forklarer Trine Bramsen.
Ifølge Rigsrevisionen har både forsvarets Interne Revision og Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse været bekendt med problemer i ejendomsstyrelsen, men uden at sagen nåede hele vejen op til ministerens bord.
Rigsrevisionen orienterede Thomas Ahrenkiel om sagen i april i år, men Trine Bramsen fik først besked sent onsdag aften i sidste uge. Fredag gav hun Thomas Ahrenkiel tre dage til at redegøre for, hvorfor der gik mere end syv måneder.
Departementschef beklager
Ahrenkiel erkender, at ministeren burde have været informeret langt tidligere, end det skete:
»Jeg må på baggrund af redegørelsen konkludere, at du (Trine Bramsen, red.) burde have været informeret om sagen væsentligt tidligere, end det rent faktisk skete. Du blev således først den 4. december 2019 om aftenen orienteret om en sag, som du rettelig burde have været orienteret om i forbindelse med, at du tiltrådte som forsvarsminister – og som din forgænger burde have været orienteret om, allerede da Rigsrevisionen i april 2019 orienterede departementet om, at der var modtaget en henvendelse fra en whistleblower. Det er utvivlsomt, at der er tale om en fejl fra departementets side,« skriver Ahrenkiel i et brev, som Forsvarsministeriet har offentliggjort.
Sagen bliver kun værre af, at der flere gange var »naturlig anledning« til at orientere ministeren - både Bramsen og hendes forgænger, Claus Hjort Frederiksen (V), understreger departementschefen.
»Det er i sidste ende mit ansvar at sikre, at du bliver orienteret rettidigt, og jeg beklager meget departementets fejl i denne sag,« skriver Ahrenkiel, som ikke kan pege på en konkret årsag til, at fejlen er opstået.
Tilliden svækket
Trine Bramsens tillid til sit embedsværk har dermed lidt et alvorligt knæk, sagde hun på pressemødet:
»Det er dybt kritisabelt. En minister skal kunne have tillid til sit embedsfolk og sit ministerium. Jeg er afhængig af dem, for at kunne passe mit arbejde og orientere Folketinget,« siger Trine Bramsen.
I sidste uge udtalte Statsrevisorerne på baggrund af Rigsrevisionens undersøgelsen sønderlemmende kritik af sagen om Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses indkøb.
To medarbejdere i styrelsen er blevet politianmeldt for mulig millionsvindel i forbindelse med indkøb.
I en rapport har Rigsrevisionen fundet fejl i 54 ud af 64 undersøgte indkøb.
En whistleblower er stået frem og har fortalt om, hvordan han forsøgte at råbe sin egen virksomhed og systemet op, da han faldt over uregelmæssigheder.
For eksempel brugte Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse 291 mio. kr. i december 2018, hvilket er over halvdelen af budgettet for hele året.
Seks års advarsler om hullet kontrol i Forsvaret
Gennem en årrække har Forsvaret og Forsvarsministeriet gentagne gange kunnet konstatere huller i kontrollen ved indkøb.
December 2013: Majorsagen
En pensioneret major fra Forsvarets Sundhedstjeneste bliver ved Retten i Roskilde idømt to års fængsel, heraf halvandet år betinget, for mandatsvig, databedrageri og tyveri mod Forsvaret. Han havde gennem en periode på næsten fem år indkøbt bl.a. Apple-produkter for ikke under 2,5 mio. kr. af Forsvarets midler, skriver retten. Han havde endvidere fra sit eget firma sendt fakturaer for op mod 1 mio. kr. til Forsvaret, som han selv godkendte, til trods for at der ingen ydelse var leveret.
Som en formildende omstændighed fremhæver Retten i Roskilde bl.a. »det alvorlige svigt i ledelsens tilsyn og kontrol med majorens disponeringer i tjenesten«.
Marts 2014: Forsvaret beskriver majorsagen
Forsvarets Auditørkorps, som efterforskede sagen mod majoren, udgiver sin årsberetning for 2013. Heri bliver dommen mod den pensionerede major omtalt allerede i forordet. Det samme gør kritikken af Forsvarets kontrolforanstaltninger.
»Den pågældende blev idømt en langvarig fængselsstraf, der af domsmandsretten blev gjort delvis betinget blandt andet som følge af alvorlige svigt i ledelsens tilsyn og kontrol med de foretagne disponeringer,« skriver auditørkorpset.
I samme årsberetning bliver en anden sag om ledelsessvigt og databedrageri »ved det danske element ved et Nato-etablissement« beskrevet.
December 2016: Politisagen fra Vestjylland
Midt- og Vestjyllands Politi modtager en anmeldelse om en mulig svindelsag i Forsvarets Ejendomsstyrelse (FES), som involverer medarbejdere fra FES og byggefirmaet Kemp & Lauritzen.
Februar 2017: Falske fakturaer i Forsvarets Personalestyrelse
Politisagen fra Midt- og Vestjyllands Politi bliver ikke adresseret i Forsvarets Auditørkorps’ årsberetning. Det gør til gengæld en anden sag fra august 2016, hvor en seniorsergent fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse er idømt ni måneders betinget fængsel og 150 timers samfundstjeneste for dokumentfalsk og bedrageri mod Forsvaret.
Ifølge dommen har han over en toårig periode »udfærdiget syv falske fakturaer, som han fik sin nærmeste chef til at godkende, hvorefter Forsvaret betalte fakturaerne, der var påført hans egne kontooplysninger, hvorved han fik udbetalt i alt ca. 640.000 kr.«, skriver Forsvarets Auditørkorps.
2017: Intern revision gransker kontrollen
Forsvarsministeriets Interne Revision undersøger i ”revision 8/2017” specifikt praksis ift. funktionsadskillelse – altså at samme person ikke kan både bestille, godkende, betale og modtage en ordre – og konstaterer, at »kontrollen ikke i alle tilfælde er 100 pct. dækkende«, fremgår det af mails fra oktober 2018, som også er sendt til Forsvarsministeriet, og som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i.
Februar 2018: Årelangt kendskab til problemer
Forsvarsministeriets Interne Revision fremsender rapporten ”Disponering, varemodtagelse og fakturakontrol ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse” til ministeriets departement. Ifølge Berlingske påpeger den interne revision manglende funktionsadskillelse og kritiserer, at Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse »i en årrække har haft kendskab til, at de udførte kontroller på området på et væsentligt område ikke fungerede, uden at dette har givet anledning til at adressere forholdet på passende vis«.
September 2018: Britta Nielsen-sagen opdages
Socialstyrelsen bliver opmærksom på fejl i udbetalingen af tilskudsmidler og finder begrundet mistanke mod Britta Nielsen, som har været betroet medarbejder i styrelsen gennem 25 år. Hun er nu tiltalt for at have svindlet for op mod 117 mio. kr.
Oktober 2018: »Huller« i kontrollerne
Med afsæt i Britta Nielsen-sagen undersøger Forsvarsministeriets Interne Revision, om lignende svindel kan finde sted i Forsvarsministeriet.
I en mailkorrespondance, som også er tilgået Forsvarsministeriet, og som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i, fremgår det, at »det er Forsvarsministeriets Interne Revisions vurdering, at der på visse områder er ”huller” i processerne og i kontrollerne«.
Samlet set konkluderer Forsvarsministeriets Interne Revision imidlertid, at »der inden for Forsvarsministeriets koncerns område – samlet set – ikke er åbenlyse manglende systembaserede eller manuelle kontrolforanstaltninger«.
Januar 2019: Bogholder råber op
Den revisoruddannede vestjyde Karsten Ravnsgaard, som siden august 2018 har været økonomiansvarlig i firmaet Søndergaard El A/S i Holstebro, går til sin chef og sit firmas mangeårige revisor fra BDO om mulig svindel i firmaet og i FES.
Han mente, at en række indkøb blev bogført i »et skyggeregnskab«, hvorfra projektledere fra Forsvaret ifølge Ravnsgaard bl.a. indkøbte dyre PH-lamper, køkkener og droner.
April 2019: Rigsrevisionen bliver orienteret
Karsten Ravnsgaard oplever, at både chefen i Søndergaard El A/S og firmaets revisor sidder hans opråb overhørig, opsiger sin stilling og fremsender den dokumentation, han sendte til BDO-revisoren, til Rigsrevisionen. Rigsrevisionen orienterer departementet i Forsvarsministeriet om undersøgelsen.
13. maj 2019: Departementschefen orienteres
Forsvarsministeriets departementschef, Thomas Ahrenkiel, bliver direkte orienteret om Rigsrevisionens undersøgelse af sagen.
I september og oktober konkluderer departementet, at Rigsrevisionens undersøgelse kan føre til kraftig kritik. Den 5. november orienteres departementet af Rigsrevisionen om, at whistleblower Karsten Ravnsgaard har politianmeldt to personer i sagen.
November 2019: Fem mænd tiltalt
Midt- og Vestjyllands Politi rejser tiltale mod fem mænd – herunder to tidligere ansatte i FES – i den sag om bestikkelse og mandatsvig i FES, der blev anmeldt i 2016. Ifølge anklagen fik en tidligere ansat i FES i 2015 og 2016 renoveret og tilbygget sit hus på FES’ regning for 1,7 mio. kr. Anklagemyndigheden mener, at en tiltalt medarbejder fra Kemp & Lauritzen gjorde det for at få FES til at godkende andre ”falske” regninger, ligesom han ønskede, at firmaet skulle favoriseres i fremtidige kontrakter.
4. december 2019: Ministeren orienteres
Departementet i Forsvarsministeriet orienterer forsvarsminister Trine Bramsen om den mulige svindelsag i FES. Dagen efter bliver sagen kendt i medierne. Den 6. december fremlægges Rigsrevisionens beretning og hårde kritik af indkøbsprocedurerne i FES.
9. december 2019: Revisor bliver fyret
BDO fyrer den revisor, som har siddet opråbet fra Karsten Ravnsgaard overhørig. »Revisoren forholdt sig ikke til denne information. På den baggrund har vi opsagt samarbejdet med den pågældende medarbejder med øjeblikkelig virkning,« udtaler adm. direktør Stig Holst Hartwig i en mail til Jyllands-Posten.
10. december 2019: Flere konsekvenser
Trine Bramsen holder pressemøde om den redegørelse, departementschef Thomas Ahrenkiel har udarbejdet til ministeren om forløbet i sagen. To chefer bliver fritaget for tjeneste.
Det drejer sig om Hans J. Høyer, direktør i FES, og Forsvarsministeriets koncernstyringsdirektør, som skulle have stået i spidsen for ministeriets rejsehold, der skal granske svindelsagen i FES. Thomas Ahrenkiel fortsætter som departementschef.
Trine Bramsen understreger, at yderligere granskning af svindelsagen i FES og indkøbsprocedurerne i Forsvarsministeriet vil fortsætte, og at yderligere personalemæssige konsekvenser kan følge i fremtiden.