Klokken er 11.

Det er tirsdag formiddag.

Årstallet er 1944.

På Odense Rådhus står byrådssekretær Søren Hansen og er i fuld gang med en vielse, da helvede bryder løs.

Ud af ingenting begynder kuglerne at brage ind gennem ruderne, så brudeparret og alle gæsterne må kaste sig ned på gulvet for ikke at blive ramt.

Aktion Möwe er i gang.

I lydklippet nedenfor kan du høre, hvordan det lød, da BBC sendte til Danmark den 19. september 1944. Det er første gang, dette klip er blevet digitaliseret:

'Gemen og skændig' aktion

I dag er det 75 år siden, at den tyske besættelsesmagt indledte en landsdækkende operation.

Årsagen var, at tyskerne var begyndt at frygte, at det danske politi, med dets omkring 10.000 betjente, kunne falde dem i ryggen.

Derfor skulle politiet afvæbnes.

Det skulle ske med en Aktion Möwe (måge på dansk, red.).

- Tirsdag den 19. september lidt før klokken 11 hylede luftværnssirenerne. Tyskerne forøvede deres gemene og skændige aktion mod det danske politi, lød det i Politikens Aarsjournal fra 1944.

Aktionen fandt sted over hele landet. Blandt andet i København - på Amalienborg, som du kan se i videoen herunder:

Men i Odense var der ikke noget, der kunne advare borgerne om det forestående angreb.

- Af en eller anden grund har man ikke nogen luftalarm i Odense. Derfor er der en del civile på gaden, der ufrivilligt bliver en del af aktionen, fortæller Andreas Skov, der er arkivar ved Historiens Hus i Odense.

Allerede en time efter aktionens start kunne tyskerne erklære politimæssig undtagelsestilstand.

På den måde var det danske politi sat ud af funktion. Som en del af aktionen blev næsten 2000 betjente arresteret og deporteret til koncentrationslejre.

Dagbogen fra helvede

En af dem, der blev arresteret af tyskerne, var den fynske overbetjent Laurits Rasmussen.

Han blev taget til fange i Odense, og efter stop i Frøslevlejren og kz-lejren Neuengamme ved Hamborg endte han i kz-lejren Buchenwald.

På sig havde han en lille notesblok. I den førte han helt unikke noter.

- Det er formentlig den eneste eksisterende dagbog fra en koncentrationslejr ført af en dansker. Han har skrevet sammenhængende, igennem de seks måneder han har været der, fortæller Jørgen Thomsen, der er tidligere stadsarkivar i Odense.

I bogen står der alt fra, hvad de fik at spise, til hvordan de blev mishandlet, hvornår de blev sendt ud at arbejde, hvornår de fik Røde Kors-pakker udefra, og hvordan rygterne fra omverdenen lød.

Et af de steder i dagbogen, der for Jørgen Thomsen står som det stærkeste eksempel på, hvordan livet i koncentrationslejren var for Laurits Rasmussen og resten af de danske betjente, er den 9. november.

En gave til eftertiden

Da Laurits Rasmussen var kommet tilbage til Danmark i marts 1945, var oplevelserne i Buchenwald ikke noget, han bare lige kunne lægge fra sig. Men i modsætning til mange andre, havde han noget fysisk, han kunne bruge til at bearbejde sine traumer.

Derfor satte han sig ned og skrev dagbogen ren på maskine.

- Derudover tilføjede han også nogle noter, som han ikke turde skrive om, mens han var i Buchenwald, forklarer Jørgen Thomsen.

De maskinskrevne sider fik han selv bundet ind og gjort til en bog.

Bogens grønne omslag bliver brudt af et motiv af pigtråd. På ryggen står der "Fange hos tyskerne".

Foruden dagbogen har han også indsat alle de breve, han skrev til og fik fra sin familie, ligesom der også er blevet plads til billeder og fangenummeret fra Buchenwald.

Et unikt minde til eftertiden, mener Jørgen Thomsen.

- Det er i den grad en guldgrube, og det mest spektakulære arkivmateriale jeg er kommet i nærheden af i de 41 år, jeg har arbejdet med Odenses historie.

Overbebyrdet ordensmagt

Mens de mange danske betjente var sendt til koncentrationslejre, var det tyskerne selv, der skulle stå for at opretholde ro og orden i Danmark.

Men ifølge Andreas Skov, arkivar ved Historiens Hus i Odense, opnåede de faktisk det modsatte.

- Tyskerne står lige pludselig med et problem. Udover at modstandsbevægelsen vokser, stiger den almindelige kriminalitet også voldsomt, siger han.

Et af problemerne var, at det ikke var lykkedes tyskerne at fange alle de danske betjente.

Nogle havde opsnappet, at der var en aktion undervejs, og andre var ganske simpelt ikke på deres tjenestested klokken 11 den tirsdag formiddag.

- En stor del af de politifolk, der ikke bliver taget, går under jorden og går over til modstandsbevægelsen, forklarer Andreas Skov.

På befrielsesdagen var politifolkene underlagt modstandsbevægelsen.

Selvom de i det arbejde, de udfører på dagen, er iført politiuniformer, er de faktisk under modstandsbevægelsens kommando.

Først den 13. maj 1945 - altså næsten otte måneder efter tilfangetagelsen - er det danske politi tilbage på deres sædvanlige position under den danske stat.

Omkring 90 danske politifolk døde, mens de var i koncentrationslejre.

Hør mere om dagbogen, hvor Jørgen Thomsen fortæller, da han var på besøg hos P4 Fyn den 19. september 2019: