Bliver det nogensinde Arnes tur?

Socialdemokratiet kaprede dagsordenen, da de før og under valgkampen turnerede land og rige rundt for at sælge danskerne drømme om tidlig pension. Nu er det Arnes tur, lød det. Men mere end halvt år senere har vi stadig ikke fået svar på, om turen nogensinde kommer til Arne. Jeg tvivler stærkt på det.

Det var ellers ingen tøven under valgkampen, uanset hvor megen skepsis Socialdemokratiet mødte. »Der er ikke noget, der kommer til at stoppe mig i den her sag,« forsikrede Mette Frederiksen vælgerne. Væsentlige detaljer som hvordan modellen skulle se ud, og hvem den skulle omfatte, kunne vi imidlertid ikke få svar på. Man skulle jo nødigt skære nogen vælgere fra, før valgkrydset blev sat.

Vi er stadig ikke blevet klogere på, om det bliver Arnes tur. Og hvad med pædagogen og skolelæreren, er de dømt ude? Regeringen har indledt drøftelser med Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening – men endnu uden at lægge ét eneste kort på bordet, der gør os klogere på, hvordan en ordning om differentieret pension skal strikkes sammen.

Eneste nyt fra drøftelserne er vel, at DA stadig ikke har tænkt sig at indgå en aftale, der kan sende sunde og raske mennesker tidligt på pension. Og det er der så ikke meget nyt i, for det var også meldingen før valget.

I Venstre har vi udråbt udspillet til at være årtiets største bluffnummer. Og det lugter da også mere og mere af, at regeringen er i gang med at forberede vælgerne på en lang næse. Men det er naturligvis alle andre end regeringens skyld.

Er man i tvivl, så mål bare på retorikken under og efter folketingsvalget. Mette Frederiksen nåede knapt at indrette kontoret i Statsministeriet, før de skråsikre toner blev skiftet ud med violinmusik. Ikke ét eneste ord om Arne og tidlig tilbagetrækning kunne det blive til i forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne. Og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard er ovenpå valgsejren kommet i tanke om, at det bliver »tæskehamrende svært« – for at bruge ministerens egne ord – at levere en aftale.

Ja, faktisk er det vælgernes egen skyld, hvis de ender med en lang næse, må vi forstå. I et nyligt interview forklarede Peter Hummelgaard således, at vælgerne har sammensat Folketinget på en måde, som gør det svært for regeringen.

Peter Hummelgaard har tilsyneladende glemt, at det var Socialdemokratiet selv, der insisterede på at danne mindretalsregering. Men sådan kan man åbenbart tørre nitten af på de mange danskere, der købte et lod i Socialdemokratiets pensionslotteri. Elegant.

Vi venter stadig på, at Mette Frederiksen og regeringen bliver konkrete. Jeg tvivler dog stærkt på, at det nogensinde bliver Arne, sygeplejersken, pædagogen eller skolelærerens tur. Mette Frederiksens slagnummer ligner mere og mere det rene vælgerbedrag, men det er naturligvis alle andre end Socialdemokratiets skyld – det må Arne kunne forstå.