Tager Inger Støjberg stikket og bliver næstformand for Venstre?

I den seneste tid har Venstre været i noget af et stormvejr. Både Løkke og Kristian Jensen har været udsat for et massivt pres, og det er svært at se, hvordan begge kan overleve med deres poster til enten Venstres årsmøde eller ved et ekstraordinært årsmøde. Situationen kalder på markante ændringer.

Lars Løkke har bevist tidligere, at han kan overleve næsten alt. Det gjorde han i ’14, og det gør han højst sandsynligt også nu. Manden leverede jo et fantastisk valgresultat og virker desuden til at være i rigtig god politisk form. Det betyder så samtidig, at Kristian Jensens chancer for at ryge i svinget er forhøjet.

Jensen fik et ringe valgresultat og har efterfølgende ført partiet ind på en slingrekurs, der kan komme til at få store konsekvenser. Jeg tror, at Kristian Jensen er den, der kommer til at betale. Det er jo trods alt Jensen selv, der tændte bålet med interviewet i Berlingske.

Og hvad er det i virkeligheden også for en besynderlig strategi, Jensen har valgt? Først går han direkte i benene på Løkke, hvilket vel var et forsøg på at vippe ham af pinden. Dagen efter lægger han sig fladt ned på Venstres pressemøde. Det er der ikke meget slagkraft ved. Er det ikke lidt en tommelfingerregel, at man ikke skal tage kampe, som man ikke agter at vinde? Det er næsten pinligt at se på, hvordan Kristian Jensens mod til at tage magten kun findes i små lommer. Det er i hvert fald svært at se, hvordan Kristian Jensen nogensinde skal få magten, hvis han ikke tør at kæmpe for den.

Hvis Kristian Jensen ryger, hvem bliver så næstformand for Venstre?

Den store favorit er udnævnt til at være Jakob Ellemann-Jensen. Det kan jeg da godt forstå som radikal politiker. Han er både flot, har charme, lækkert hår og en umiddelbar humanistisk tilgang til udlændingepolitik.

Den sidste opfattelse af Ellemann-Jensen er nok hans største problem. Ud over sin københavnercharme, selvfølgelig. Jeg er nemlig ikke helt overbevist om, at det i virkeligheden er dét, som venstremedlemmerne vil have. Jeg kan bare sige, at når jeg taler med nordjyske venstrefolk, så virker det til, at de gerne vil have ledere, der kan fortælle, hvor skabet skal stå. Jakob Ellemann-Jensens charme gør, at han ofte virker blød, hvilket jeg personligt godt kan lide. Men kan han også være konsekvent? Er hans skæve smil en fordel eller en ulempe? Vi kan jo spørge hans far …

Inger Støjberg ved utvetydigt godt, hvor skabet skal stå, og hun er ikke bange for at sige det højt. Det er hun blevet enormt populær på. Så populær, at hun fik næsten tre gange så mange stemmer som Kristian Jensen i deres fælles valgkreds.

Hendes valgresultat havde dog forbavsende lidt at skulle have sagt på folketingsgruppens møde efter sommerferien. Da ledelsen skulle vælges, inkluderede den ikke Inger Støjberg. Det virkede nærmest, som om Inger Støjberg skulle straffes, hvilket nok var en stor fejl. En af de mest populære ministre i VLAK-regeringen og en så markant personlighed i Venstre kan vel ikke bare vrages, uden at det har konsekvenser. Støjberg er enormt populær blandt venstremedlemmer. Og vælgere for den sags skyld. Det skal naturligt også kaste noget af sig, skulle man tro.

Hvis hun stiller op mod Jakob Ellemann-Jensen, så tror jeg, at mange vil kigge mod Inger Støjberg frem for Ellemann-Jensen. Mange må være skuffet over, at folketingsgruppen valgte hende fra, da den skulle konstitueres, og af den årsag alene tror jeg, at hun står styrket. Det giver hende først og fremmest sympati, men det giver også hendes bagland noget ekstra at kæmpe for. Vrede og skuffede mennesker er nogle af de farligste i verden. Venstres bagland må have et behov for at fortælle folketingsgruppen, at det er baglandet, der bestemmer og ikke folketingsgruppen. Man skal huske på, at de fleste partier har den dynamik, hvor der altid er kurrer på tråden i forhold til, hvem der bestemmer – er det folketingsgruppen eller partimedlemmerne?

Jeg tror, at Inger Støjberg ender med at kunne skrive næstformand for Venstre inden for en overskuelig fremtid. Tiden er desuden også moden til, at Venstre skal have en kvindelig leder, og her er hun nok det eneste realistiske bud.

Hvad jeg så personligt mener om Støjberg som næstformand for Venstre … Se, dét er en helt anden sag.