Teknologien rykker: Snart sætter flere anlæg sol og vind på flaske

Overskudsstrøm fra vindmøller og solcelleanlæg kan lagres som brint, og teknologien vinder frem, viser ny rapport.

Bland vind, sol og vand. Så kan man få brint, der kan laves om til grønt brændstof, der ryger direkte i tanken på lastbilen, bussen eller et andet køretøj, der kører på grønt brændstof.

Sådan lyder det simple regnestykke bag vandbaseret elektrolyse, også kaldet Power-to-X, (PtX) som flere danske virksomheder arbejder med.

Det gør det muligt at omdanne al den strøm, der ikke bliver brugt, til ren brint, som man derefter kan omdanne til grønt brændstof.

Den teknologi ser nu ud til at få en afgørende rolle. Tidligere var antagelsen, at det først kan betale sig at satse stort på anlæggene efter 2030.

Men ifølge den seneste analyse fra Energinet, er man er længere fremme med at sætte vind og sol på flaske. Faktisk ser det ud til, at man før 2030 kan have en storproduktion i Danmark, der er rentabel, fortæller energistrategisk rådgiver hos Energinet, Carsten Vittrup.

- Desuden ser vi, at Danmark har et stort potentiale for både at lave grøn energi og dermed også grønt brændstof. Analysen peger på, at vi kan nå næste skridt i omstillingen tidligere end antaget, siger han.

Som det ser ud nu, kan man lagre el, men på batterier, og det er en dyr løsning på langtidslagring, fortæller Carsten Vittrup.

- Det kræver alt, alt for mange batterier, så det er en del smartere at få omdannet strømmen til brændstof, hvis det skal ligge på lager i lang tid, eller hvis vi vil eksportere energien, siger han.

Legoklodsen i fremtidens energi

Teknologien bag vandelektrolyse er flere hundrede år gammel, men det nye er, at man i stedet for strøm fra kulkraft kan sætte strøm fra vindmøller og solceller gennem anlægget.

Det gør man blandt andet i Hydrogen Valley i Hobro, der er partner i et af Nordeuropas største elektrolyseanlæg. Her begyndte man produktionen i 2018.

Anlægget producerer brint ved hjælp af vandbaseret elektrolyse, når elpriserne er lave. Eksempelvis om natten, eller når vindmøllerne producerer mere elektricitet, end hvad vi bruger.

Vandbaseret elektrolyse her i anlægget Hydrogen Valley i Hobro. Her bliver vand (H2O) udsat for strøm fra vindmøller eller solcelleanlæg, som spalter molekylerne. Ud på den anden side kommer ren ilt og ren brint. En proces, man også kalder for flydende el. (Foto: © Dr)

Men man kan også bruge brinten i en videre forædling ved at lave det til metanol eller ammoniak, som man kan bruge i transportsektoren.

- Brinten er legoklodsen i fremtidens energisystem. Næste skridt er, at vi bygger anlæggene endnu større, så vi kan tage imod endnu mere strøm og producere endnu mere brint, siger Søren Bjerregaard Pedersen, CEO i Hydrogen Valley.

The missing link

I brancheorganisationen Driftkraft Danmark vækker det glæde, at man er længere fremme med teknologien end først antaget.

- Vi har fulgt det nogle år, men vi har altid set, at det lå ude i fremtiden. At der så kommer en melding om, at teknologien kommer hurtigere end ventet, er enormt positivt, for det afgørende er, hvordan vi får det, vi kalder flydende el ind i transporten, siger direktør Jacob Stahl Otte.

Drivkraft Danmark repræsenterer olie- og benzinselskaberne i Danmark, og ifølge organisationen bliver der tanket brændstof tre gange i sekundet i Danmark.

Derfor er behovet for nye og grønne energikilder nødvendigt, hvis man vil nå i mål med at være CO2-fri i 2050, mener Jacob Stahl Otte.

- Det er ekstremt svært lige nu, fordi vi kører på energien, samtidig med at vi skal bruge den. På den måde kan brinten være 'the missing link' mellem transportsektoren og grøn energi, siger han.

Flydende el skal være billigere

Jacob Stahl Otte peger dog på, at projekterne stadig er i sin vorden, og at det skal gøres konkurrencedygtigt at tanke det grønne brændstof, der kommer fra vindmøller og solceller.

- Vi vil gerne i gang i morgen, men det er altid tidsperspektivet. Anlæggene skal op i skala og gøres billigere. Men med grøn energi skal man have ja-hatten på, og jeg håber, at dette er et gennembrud, siger han.

Det er man enig i hos Energinet. Her ser man udbredelsen af vandbaseret elektrolyse som en vigtig del af anden halvleg i den grønne omstilling. Men den kommende del kan blive svær, spår Carsten Vittrup.

- Vi har stadig brug for kemikalier og brændstoffer til at sejle og flyve med, når vi skal langt væk. Men omdannelsen af strøm til brint er et afgørende skridt, for vi skal have noget af vores grønne, billige energi fra vind og sol konverteret til brændstoffer, siger han.