Krænkende eller ej? Det handler 'den blonde pige' egentlig om

Sangen, som har skabt debat på CBS, er skrevet for at fastslå, hvad Danmark var i tiden efter genforeningen med Sønderjylland, siger redaktør.

'Den danske sang er en ung blond pige' er skrevet lige efter genforeningen med Sønderjylland. (© Scanpix)

Den har ført til en underviser på Handelshøjskolen i København (CBS) ikke følte sig inkluderet, men formålet med den var faktisk det stik modsatte.

Det siger Jens Cornelius, der er musikjournalist på P2 og redaktør på bogserien Danske komponister om 'Den danske sang er en ung blond pige'.

Ifølge ham var sangens tekst netop et forsøg på at samle en ny dansk nation og et nyt nationalt fællesskab, efter Sønderjylland i 1920 blev genforenet med Danmark.

- Sangen er skrevet i en tid med stærke nationale holdninger i en national tid. Sønderjylland var lige blevet genforenet med Danmark, og man var begyndt at forme et nyt Danmark, hvor man både så tilbage på landets stolte fortid, den danske natur og værdier, men også fremad, siger Jens Cornelius om teksten til 'Den danske sang er en ung blond pige', der blev skrevet i 1924.

En inkluderende sang

Sangteksten blev oprindelig udformet som et en prolog - eller et lejlighedsdigt, der skulle bruges til et korstævne. Her var formålet at få deltagerne til at hylde den danske sang, det danske sprog og dansk poesi.

Lyt til DR Pigekoret synge 'Den danske sang er en ung blond pige' i videoen her.

Men det centrale er, at teksten er skrevet lige efter, at et land skulle formes efter mange års splittelse.

Ifølge Jens Cornelius, at der derfor flere dele af teksten, der viser, at den havde til formål at være så inkluderende som muligt på daværende tidspunkt. For selvom den unge blonde pige står i første linje og endda også er sangens titel, så bliver mange af befolkningens grupper nævnt i resten af teksten, mener han.

- For mig er det en inkluderende tekst, der både henvender sig til unge og gamle, mænd og kvinder, og byboere og folk fra landet.

- I første vers beskrives den danske sang også som noget med en klang af sværd og skjold, og i tredje vers står der blandt andet, at sangen skal løfte sig ung og glad ’fra hedens lyng som fra stadens flise’. Så på den måde er den inkluderende, hvis man ser det ud fra samfundet i 1924.

Jørgen Carlsen, der er formand for Højskolesangbogsudvalget, er netop i disse dage ved at færdiggøre indsamlingen af nye forslag til sange til den kommende højskolesangbog. Han peger også på, at sangen har til formål at skabe glæde.

- Den er et forsøg på at påpege sangens betydning som noget, der løfter sindet. Det bør enhver sang bruges til. At alle så ikke føler det, det er så at sige uheldigt, men det betyder ikke, at der ikke er mange andre, der kan identificere sig med den. Undersøgelser viser, at det er en af de mest sungne sange i højskolesangbogen, siger han.

- Den unge blonde pige er et symbol på sang. Om det kunne være udtrykt på en anden måde i dag, det skal jeg ikke kunne sige.

Blond pige en kliché

Jens Cornelius er ikke bekendt med lignende sager i forbindelse med 'Den danske sang er en ung blond pige'. Han mener, at det ville være ærgerligt, hvis sangen ikke længere kan synges.

- Den har så mange kvaliteter. Melodien, som Carl Nielsen lavede i 1926, og teksten hænger fuldstændig sammen. Den har en logisk opbygning, den er iørefaldende og meget tilfredsstillende at synge i flok, fordi melodien bevæger sig i spring og virkelig appellerer til sangglæden. Og det er dét, der er meningen med teksten, siger Jens Cornelius.

Dog siger han, at der har været mange andre sange fra højskolesangbogen, der er blevet fjernet, fordi de var forældede, var krigeriske eller kunne misforstås.

- Men det synes jeg ikke, denne sang er. Min familie er alle mørkhårede, men derfor kan sangen godt være god alligevel. Det med den blonde pige er jo en kliché på, hvordan danskerne ser ud, og i 1924 var det naturligvis et mere snævert syn på det, end der er i dag. Hvis der havde stået, at alle danskere er blonde, så synes jeg, der ville være et problem.

Jørgen Carlsen påpeger også, at teksten er skrevet i en helt anden tid.

- Kvinden var symbol på det ophøjede og attråværdige, og mange mener, at hun stadig er det. Dengang var det bare meget tydeligt, at kvindesynet – ofte set med et mandligt blik - var idylliserende. Sådan var det dengang, sådan var kulturen i det hele taget. Hvis man udraderer det element, så har man også lavet en bagudrettet historiehygiejne.