Politiets egne fotofælder er i stigende grad med til at give politifolk færdselssager på nakken, når betjente, der ikke er under udrykning, trykker hårdere på speederen, end loven tillader.

Sådan lyder én af de mulige forklaringer på den generelle stigning i sager, som Den Uafhængige Politiklagemyndighed har oplevet i 2017, fortæller direktør Kirsten Dyrman.

- De hyppigste færdselssager, som vi behandler, er hastighedssager, hvor polititjenestemænd i civile biler tages i en trafikkontrol, fordi de har kørt for hurtigt, siger hun.

Samlet set har Den Uafhængige Politiklagemyndighed, der blandt andet tager sig af straffesager, undersøgelser og klager over politiet, modtaget 2.517 sager i hele 2017. Året før lød sagstallet på 2.340.

Se, hvordan sagerne for de seneste år fordeler sig på Den Uafhængige Politiklagemyndigheds fem sagskategorier:

Et andet sted, hvor kurven er steget, er under kategorien 'andre klager/henvendelser'. Her opgøres blandt andet antallet af såkaldte dispositionsklager, som Den Uafhængige Politiklagemyndighed modtager.

Klagerne kan handle om, hvordan politiet har disponeret eller ikke har disponeret i bestemte situationer. Men klagerne behandles ikke af Den Uafhængige Politiklagemyndighed. De sendes i stedet videre til politikredsene, som selv har til opgave at håndtere den type klager.

- Der er tale om en bred vifte af sager, som ikke lige præcis er kerneområdet for det, vi beskæftiger os med, forklarer Kirsten Dyrman.

Færre sager om adfærd

Mens det især er på færdselsområdet, at der er sket en stigning i antallet af indkomne sager sidste år, så er der samtidig sket et lille fald i antallet af sager om politiets adfærd.

Det er klager, der blandt andet handler om politiets sprogbrug, voldsomme anholdelser og i det hele taget politiets opførsel over for borgere, fortæller Kirsten Dyrman.

Men ifølge direktøren kan man ikke alene på baggrund af det mindre antal adfærdssager konkludere, at politiets adfærd dermed er forbedret, da der kun er tale om et lille fald, forklarer hun. Samtidig ser Den Uafhængige Politiklagemyndighed en ny stigning i den mængde af adfærdssager, som er kommet ind efter nytår.

- Når vi kigger på tallene fra januar, februar og halvdelen af marts her i 2018, så kan vi se, at tallet er på vej op igen. Der er altså ikke tale om, at antallet af adfærdsklager vil blive ved med at falde, siger hun.

Særligt fokus efter Svinkløv

Sidste år satte Den Uafhængige Politiklagemyndighed særligt fokus på politiets sprog og opførsel, når borgere ringer til alarmcentralen for at få hjælp.

Det skete blandt andet efter myndighedens undersøgelse og efterfølgende kritik af håndteringen af et nødopkald fra en hotelgæst på Svinkløv Badehotel i Nordjylland.

Den 26. september 2016 stod hotellet i flammer, men alarmcentralen havde svært ved at finde ud af, præcis hvor hjælpen skulle sendes hen. Derfor fik en kvindelig hotelgæst, som ringede til alarmcentralen, skældud af vagthavende, fordi hun ikke kunne den præcise adresse på hotellet.

Og der har også været sager i 2017, hvor politiet har fået kritik for at tale hårdt til mennesker i pressede situationer, fortæller Kirsten Dyrman.

- De sager, vi har set i 2017, ligner på nogle måder dem, som vi så i 2016, hvor vi havde særligt fokus på alarmopkaldssagerne, siger hun.

"Lad nu være med at tude, for fanden"

I en af sagerne om alarmopkald, hvor Den Uafhængige Politiklagemyndighed har udtalt kritik i 2017, er en ung kvinde ifølge hende selv kommet i karambolage med en anden bilist på grund af en konflikt om en nødopbremsning i trafikken.

Kvinden er oprevet og græder, da hun ringer til politiet for at anmelde episoden. Det fremgår af et afskrift af samtalen, som DR's Undersøgende Databaseredaktion har fået aktindsigt i hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed:

Afskriftet af telefonsamtalen, som Den Uafhængige Politiklagemyndighed har brugt i sin behandling af sagen, viser også, at medarbejderen hos politiet giver udtryk for, at kvinden overreagerer:

I sin afgørelse om sagen lægger Den Uafhængige Politiklagemyndighed især vægt på, at polititjenestemandens "udtalelser kunne opfattes som nedladende og sårende, samt at du befandt dig i en vanskelig situation og gav udtryk for, at du var ked af det", står der som svar til den kvindelige klager.

Derfor finder myndigheden, at polititjenestemanden "optrådte meget kritisabelt".

Én sag er en sag for meget

Ifølge direktør Kirsten Dyrman er det langt fra i orden, at groft sprog og manglende forståelse bliver den oplevelse, som en person i nød står tilbage med efter et alarmopkald.

- Selvfølgelig er det utilfredsstillinde, hvis politiets professionelle tilgang ikke er til stede, eller hvis en politimand ikke taler ordentligt og pænt til borgeren, siger hun.

Ifølge hende er det også særdeles nedbrydende for tilliden til politiet, hvis alarmopkald ikke tages alvorligt, eller hvis sproget bliver grimt under samtalen.

- Hver enkelt sag er jo problematisk. For når man ringer i nød, og skal bruge politiets hjælp, så må man forvente en ordentlig og venlig behandling, siger hun.

Derfor må det som udgangspunkt kunne forventes, at mennesker, der er uddannet til at tage imod den slags opkald, kan holde hovedet koldt, mener hun.

- Selvfølgelig kan man have en dårlig dag. Men derfor må man efter vores opfattelse stadig kunne forvente, at den politimand, som sidder ved telefonen, igennem hele sin vagt er i stand til at behandle hvert opkald professionelt, siger Kirsten Dyrman.

Hun understreger dog samtidig, at adfærdsklagerne skal ses i forhold til de mange tusinde alarmopkald, som politiet hvert år tager imod.

- Det er selvfølgelig kun en lille del af de mange alarmopkald, som vi ser og udtaler kritik om. Men jeg er sikker på, at politiets ledelse også er enig med mig i, at én sag er en sag for meget.

- Det er jo alt andet lige ikke godt for politiets omdømme, at man havde en sag som med Svinkløv Badehotel, siger Kirsten Dyrman, direktør for Den Uafhængige Politiklagemyndighed.