Kommentar: Mænd mangler mod til at ansætte kvinder på topposter

Lederambitionerne blandt de unge i Danmark trives i bedste velgående – heldigvis både blandt kvinder og mænd. Ifølge en ny undersøgelse fra Lederne og CBS blandt nuværende og tidligere CBS-studerende har 73 procent af de studerende ambitioner om at blive leder på et tidspunkt – 71 procent af kvinderne og 83 procent af mændene – og de tal er det absolut værd at glæde sig over.

Desværre afslører undersøgelsen også, at de stereotype holdninger til kønsroller og familiemønstre, man ofte oplever blandt de midaldrende og ældre, og som hidtil har afholdt mange kvinder fra en lederkarriere, trives i bedste velgående blandt de unge. Især blandt kvinderne sættes der spørgsmålstegn ved, om et lederjob er foreneligt med et familieliv.

Og, hvad der er lige så bekymrende: Syv ud af ti adspurgte mener, at mænd har bedre muligheder for at blive topleder i Danmark end kvinder. Kun 21 procent mener, at kvinder og mænd har lige gode muligheder.

Én ting er, at vi har en kæmpe udfordring i Danmark med at få flere kvinder ind i topledelser og bestyrelser. Men det må og skal være en øjenåbner i erhvervslivet at læse, at der blandt de unge hersker en opfattelse af, at mænd som udgangspunkt har bedre muligheder for at besætte toplederstillingerne. Hvorfor mener de ikke alle som én, at kvinder og mænd har lige gode muligheder? Svaret er desværre: Fordi mulighederne i dag ikke ér lige. Og det er der flere forklaringer på.

I lang tid har vi med rette sat fokus på nødvendigheden af, at de unge kvinder får flere rollemodeller. Det er simpelthen tvingende nødvendigt, at de unge under uddannelse ser og oplever rollemodeller især på toplederniveau, som de kan spejle sig i, og som kan vise de unge, at man godt kan komme til tops som kvinde.

Kunsten er blandt andet at vise, at selvom det er hårdt og tidskrævende at være topleder, betyder det ikke et fravalg af familie, børn og fritid. I stedet betyder det, at man skal være rigtig god til at prioritere og uddelegere – både i job- og privatlivet. De unge har krav på ærlighed om, hvad det kræver at bestride et indflydelsesrigtigt job – på godt og ondt, men uden at fastholde stereotyper og myter om alt det, man umuligt kan, blot fordi man er ambitiøs med sit job.

Men ligestillingsudfordringen blandt ledere handler ikke kun om behovet for rollemodeller og i tilknytning dertil det mod, som de unge kvinder skal finde frem, når de kaster sig ind i kampen med mændene om de mest attraktive stillinger i erhvervslivet. Der er nemlig fortsat et andet vigtigt og hidtil underbelyst problem, når det gælder den på alle mulige måder ulogiske manglende udnyttelse af de kvindelige ressourcer – og igen handler det om mod: Vores påstand er nemlig, at de mænd, som ansætter ledere på især øverste ledelsesniveau, mangler mod.

I mange sammenhænge taler vi med fuld berettigelse om mænds mod, når det gælder om at tage svære ledelsesmæssige beslutninger og turde tage konflikter, når det er nødvendigt. Men når en ny chef skal ansættes, forsvinder modet til at træffe en uventet beslutning. Typisk ender rekrutteringen med, at de mandsdominerede bestyrelser og ledelser erstatter en mand med en anden mand. Det er det nemmeste og føles som det sikreste.

Hver gang, det sker, gør de ansættende mænd sig til forfattere til endnu et kapitel i historien om alle de talenter, som aldrig får chancen – fordi de er kvinder. Men når vi nu har en veluddannet og ambitiøs generation på vej ud på arbejdsmarkedet med stor lyst til ledelse, må tiden være inde til at bringe alle talenter i spil – uanset køn.

Af Marianne Kirkegaard, CEO i CSM Bakery Solutions i Atlanta, USA, og modtager af bestyrelsesprisen Women's Board Award 2018, og Bodil Nordestgaard Ismiris, viceadministrerende direktør i Lederne.