Gigantisk Nasa-projekt viser Grønlands afsmeltning

Et ambitiøst projekt er i gang med at granske hele Grønlands cirka 43.500 kilometer lange kystlinje.

Formålet er at undersøge, hvor meget is Grønland mister, samt hvor meget og hvor hurtigt havet vil stige verden over.

Og de første resultater bekræfter allerede en bekymrende tendens: Mange fjorde er nemlig dybere end forventet, og varmt atlanterhavsvand trænger ind og smelter gletsjerne nedefra.

Læs også: Mærkværdige vejrforhold i Europa koblet til Grønlands afsmeltning

OMG! Grønland smelter så hurtigt!

»Vi kalder faktisk projektet OMG, hvilket står for Oceans Melting Greenland. Men vi kalder det også 'Oh My God-projektet', simpelthen fordi det er så stort,« fortæller professor René Forsberg fra DTU SPACE.

»Vi har længe vidst, at havet får gletsjerne til at smelte hurtigere, men vi manglende de 'hårde' data fra hele Grønland, og ikke bare fra en individuel gletsjer. Og det er her, OMG kommer ind i billedet,« forklarer René Forsberg.

Projektet har været i gang i to år, og de første resultater er tilgængelige via OMG-projektets hjemmeside.

Læs også: Satellitovervågning viser omfanget af den arktiske afsmeltning

Kortet forudsiger global havstigninger

Når det fem år lange projekt er færdigt, har forskere fra Nasa og deres samarbejdspartnere i Danmark og andre steder i verden kortlagt stort set alle Grønlands kystnære gletsjere, den omkringliggende havbund og havvandets temperaturer i hidtil usete detaljer.

Forskerne forsøger at få en nøjagtig forståelse af, hvor meget is Grønland mister gennem tilførslen af varmt havvand, der smelter isen fra undersiden af gletsjerne, i takt med at de flyder længere ud på havet.

Slutteligt vil forskerne blive i stand til at forbedre fremtidige projekteringer for, hvor meget og hvor hurtigt havet vil stige verden over.

Læs også: Klimamodeller undervurderer kraftig afsmeltning på Grønlands indlandsis

Nye kort afslører dybere fjorde

Indtil videre har projektet produceret detaljerede kort over havbunden. Kortlægningen har afsløret dybe render i havbunden, som leder det tunge, dybtliggende og varme atlanterhavsvand under de kolde og lettere polare vandmasser.

»Mange af dem er meget dybere, end vi forventede. Så der er mange fjorde, hvor den oprindelige dybdemåling er helt forkert,« fortæller René Forsberg.

Mange af gletsjerne er meget tykkere end hidtil troet, og deres ismasse strækker sig meget længere ud i fjorden, hvor isen er sårbar over for afsmeltning i det dybere og varmere atlanterhavsvand.