Falske nyheder - og hvordan de påvirker debatten - vækker stor bekymring i flere europæiske lande. Senest har EU oprettet en særlig task force i kølvandet på flere sager om russisk misinformation.

Den nye task force, som blev sat i gang sidste år, kommer tilsyneladende på overarbejde - for igen bliver der nu advaret om russisk indblanding i kommende europæiske valg i både Tyskland, Frankrig og Holland, fortæller DR's EU-korrespondent, Karin Axelsson.

- Dels har man kigget med bekymring på, hvordan russerne blandede sig i den amerikanske valgkamp med hackerangreb og forsøg på at sprede misinformation. Dels kigger man nøje på de eksempler, der foregår i debatten, både i Østeuropa, men også andre steder i verden, hvor der bliver oprettet hjemmesider, der foregiver at faktatjekke, men i virkeligheden gør det modsatte.

- Det er også derfor, at man nu går ud og advarer om, at der er risiko for, at russerne også vil forsøge at blande sig i de valg, der skal være i Holland, Frankrig og Tyskland, siger hun.

De amerikanske efterretningstjenester advarede i en rapport i starten af januar om, at der kunne være risiko for, at Rusland ville forsøge af øve indflydelse på de europæiske valg, ligesom det blev forsøgt under det amerikanske præsidentvalg.

Information og støtte

EU's task force skal blandt andet samle konkrete eksempler på forsøg på falske nyheder og misinformation, som de vil sende ud i nyhedsbreve.

Samtidig vil indsatsgruppen benytte sig af et frivilligt netværk, der skal registrere så mange forsøg på at sprede falske informationer som muligt.

Gruppen vil også støtte private og uafhængige medier i især østeuropæiske lande, fortæller Karin Axelsson.

- Her har russerne været meget aktive i deres forsøg på at få deres tidligere allierede til at vende sig mod EU-samarbejdet, siger hun.

Destabilisering er målet

Men det er ikke kun i Østeuropa, at russerne har været på spil.

Også under den italienske folkeafstemning i efteråret var der ifølge Karin Axelsson et eksempel på, at den russiske nyhedstjeneste RT streamede fra en begivenhed og udlagde det som om, at det var en protest mod premierminister Matteo Renzis forsøg på at lave reformer.

Men i virkeligheden var der tale om det modsatte - nemlig en støttedemonstration for Renzi.

- Det, mener man, har været et eksempel på, at det ville have været i deres favør, hvis Renzi gik hen og tabte, fordi det ville destabilisere euroen og EU-samarbejdet, siger Karin Axelsson.

Dem, der vil EU det ondt

Det er netop truslen mod EU's stabilitet - både fra kræfter i Øst- og Vesteuropa - som er drivkraften bag den europæiske indsats mod spredningen af falske nyheder.

- Det, man er bange for, er, at de vil forsøge at gå ind og støtte dem, der så at sige vil EU det ondt og dermed destabilisere Europa endnu mere - fordi det styrker dem selv, hvis Europa og EU-samarbejdet står splittet.

- Så de har en interesse i, at for eksempel Marine le Pen bliver valgt ind i Frankrig, fordi hun har lovet en folkeafstemning om EU-medlemskabet inden for de første seks måneder af hendes eventuelle præsidentskab. Det ville skabe stor ravage i EU-samarbejdet.

Indsatser i gang

Både i Tyskland og Tjekkiet har man indført arbejdsgrupper, der skal bekæmpe falske nyheder.

I Frankrig lancerer den franske avis Le Monde 1. februar en database, der skal gøre det nemmere for deres læsere at spore, om en nyhed er falsk. Databasen indeholder 600 hjemmesider, som er kendt for at sprede falske nyheder.

Også Facebook har efter det amerikanske valg nedsat en ekspertgruppe, der får til opgave at tjekke nyheder, der bliver anmeldt som værende falske, ligesom det britiske medie BBC har nedsat en redaktionel gruppe til at opfange og afdække falske nyheder.

Artiklen er redigeret den 9. februar 2017 klokken 14.44: Efter fjerde afsnit er sætningen "De amerikanske efterretningstjenester advarede i en rapport i starten af januar om, at der kunne være risiko for, at Rusland ville forsøge af øve indflydelse på de europæiske valg, ligesom det blev forsøgt med det amerikanske præsidentvalg" tilføjet.