JP/Politiken må nøjes med minoritetspost i Børsen

JP/Politikens Hus får ikke lov at eje hele Dagbladet Børsen.

Efter mere end et års sagsbehanding i Konkurrence- og forbrugerstyrelsen opgiver JP/Politikens Hus nu at fusionere med Børsen. I stedet køber mediekoncernen en minoritetspost på 49,9 pct. af Dagbladet Børsen.

Det melder JP/Politikens Hus i en pressemeddelelse.

»Aftalen er indgået i forlængelse af, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter langvarig behandling vurderer, at JP/Politikens Hus har en så stærk markedsposition på det danske dagbladsmarked, at en fusion mellem JP/Politikens Hus og Børsen ikke kan tillades.,« skriver mediehuset.

JP/Politikens Hus betaler 400 mio. DKK for aktieposten, hvilket svarer til den samme prissætning for Børsen som i den oprindelige aftale, hvor mediehuset ville købe hele mediet for 800 mio. kr. 

Samejeaftalen får ingen indflydelse på Børsens drift eller organisation, og Anders Krab-Johansen fortsætter som adm. direktør og ansvarshavende chefredaktør, melder koncernen.

Formelt er der altså tale om, at JP/Politikens Hus trækker fusionen tilbage, melder styrelsen.

»Vi har ikke truffet en afgørelse i sagen, men vurderingen pegede på, at virksomheden ville være blevet så stor, at den kunne skade konkurrencen. I sidste ende kunne fusionen gå ud over blandt andre læsere og annoncører i form af for eksempel højere priser på aviser og annoncer, ringere udvalg og mindre innovation i avisbranchen,« skriver styrelsen i en meddelelse.

Siden JP/Politikens Hus i januar 2016 meldte ud, at koncernen ville købe erhvervsmediet af svenske Bonnier for 800 mio. kr., har de danske konkurrencemyndigheder analyseret, hvorvidt handlen ville give JP/Politikens Hus, der i forvejen ejer nærværende erhvervsmedie, nichemedierne i Watch Medier samt Jyllands-Posten og dennes erhvervssektion, en for dominerende position og dermed skade markedet.

Det afgørende spørgsmål har her været, hvordan annoncemarkedet skulle afgrænses.

Handlens parter har argumenteret for en bred markedsdefinition, der også indregner store amerikanske annonceslugere som Facebook og Google.

Omvendt har konkurrenter som Berlingske Media, der driver Berlingske Business, protesteret, at markedet for danske erhvervsnyheder og annoncer målrettet målgrupperne i det marked, vil lide skade.

Undervejs i behandlingen er det, ifølge Finans' oplysninger, blevet diskuteret, om handlen skulle godkendes under betingelse af, at JP/Politikens Hus frasolgte dele af sine erhvervsmedier.

Sagsbehandlingen har været usædvanligt lang og svenske medier har berettet, at Bonniers ledelse i de sidste faser begyndte at tvivle på, om den gik igennem.

Ifølge styrelsen ville en fusion have skadet det danske mediemarked på otte centrale punkter. Bla. ville et opkøb have givet koncernen en styrket position, der »potentielt ville kunne anvendes til at hæve priserne eller reducere udbuddet til skade for abonnenter og annoncører,« skriver styrelsen, der også melder, at parterne undervejs ikke er kommet med tilfredsstillende forslag til, hvordan disse anslåede konsekvenser kunne inddæmmes.

»Parterne har ikke præsenteret Konkurrencerådet for løsninger, der kunne afhjælpe fusionens negative virkninger på konkurrencen. Hvis ikke de skadelige virkninger af en anmeldt fusion bliver afhjulpet, vil fusionen ikke kunne godkendes,« melder styrelsen endvidere.

Adm. direktør i JP/Politikens Hus, Stig Kirk Ørskov, lægger ikke skjul på, at han ærgrer sig over den beslutning.

»Det er stærkt bekymrende, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forhindrer danske medievirksomheder i at modgå den hårde udenlandske konkurrence. Og det på trods af, at de danske mediebureauer – dem der hver dag er i markedet for at købe annoncer for deres kunder – samstemmende har vurderet, at en fusion mellem JP/Politikens Hus og Børsen ikke vil påvirke konkurrencen på det danske annoncemarked negativt,« udtaler han i meddelelsen.