Det er omkring midnat 31. januar 2002.

Moazzam Begg, hans gravide hustru Zainab og deres tre børn ligger og sover i deres hjem i Islamabad i Pakistan, da det banker på døren.

Uden for står adskillige bevæbnede mænd.

- De tvinger sig adgang til mit hus, lægger mig i håndjern og fodlænker, slæber mig ud i en bil og kører mig væk, fortæller Moazzam Begg.

Han er blevet taget til fange i USA’s krig mod terror, og sammen med andre mistænkte terrorister bliver han senere sendt til flådebasen Guantanamo Bay Naval Base i Cuba.

En base, hvor fangerne bliver tortureret og frataget deres juridiske rettigheder, og som Barack Obama adskillige år senere udpeger som en skamplet på USA.

I stedet ender Guantanamo som en plet på hans eget eftermæle.

Historien om amerikanerne og Guantanamo strækker sig helt tilbage til 1898, hvor USA i et par år har kontrollen med Cuba efter den spansk-amerikanske krig.

Derefter bliver flådebasen ved Guantanamobugten oprettet med henblik på at bruge den som brændstofstation med kul.

Basen strækker sig over 116 kvadratkilometer land og vand, og da Cuba bliver uafhængigt i 1902, får USA indskrevet i den cubanske forfatning, at amerikanerne fortsat har retten til området.

I 1903 underskriver de to lande en traktat, der til en beskeden årlig leje på en par tusinde dollars gør USA til evig lejer af Guantanamobugten - medmindre de to lande bliver enige om at opsige lejemålet.

Det kommer cubanerne til at fortryde.

I 1960'erne blomstrer en historisk fjendtlig ufred mellem USA og Cuba op under Fidel Castro, der ser den amerikanske flådebase som en dolk, der er blevet hugget ned i cubansk jord.

Cuba har i årtier nægtet at tage imod lejeindtægterne og har bedt sin amerikanske lejer om at fordufte.

Den henstilling har USA kvitteret for ved at blive på basen.

Efter en septemberdag i 2001 går Guantanamo fra at være en torn i øjet på cubanerne til at tiltrække sig hele verdens opmærksomhed.

Om morgenen 11. september 2001 letter fire passagerfly fra amerikanske lufthavne.

Det ene har kurs mod Los Angeles, men efter en skarp drejning brager flyet klokken 08.46 direkte ind i det ene af World Trade Centers tvillingetårne i New York.

Kort efter står det klart, at USA er under angreb, da passagerfly nummer to rammer det andet tårn.

Det tredje fly rammer Pentagon, mens det fjerde styrter ned på en mark i Pennsylvania.

Angrebene er udført af flykaprere fra al-Qaeda, som tager næsten 3.000 liv den dag.

Det bliver startskuddet til en global krig mod terror.

Præsident George W. Bush understreger, at krigen vil blive lang, og i oktober rykker USA ind i Afghanistan.

Krigen i Afghanistan og udbetaling af dusører for terrorister fra al-Qaeda resulterer hurtigt i en anseelig mængde fanger.

George W. Bushs regering vil have fangerne på afstand af slagmarkerne i Afghanistan. Men ønsker ikke, at fangerne ender i USA, da de her vil få de samme rettigheder som andre fanger, herunder retten til at komme for en domstol.

En arbejdsgruppe bliver derfor nedsat i Washington D.C. for at beslutte, hvor man skal gøre af dem.

Militærbaser i Europa er med i overvejelserne, men her kan amerikanernes afhøringer blive forstyrret af europæiske regeringer og af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Arbejdsgruppen diskuterer også, om fangerne skal tilbageholdes på skibe, eller om man skal sende dem til for eksempel stillehavsøen Guam.

I et interview med Vanity Fair fortæller lederen af arbejdsgruppen, topembedsmanden Pierre-Richard Prosper, at det er en repræsentant fra justitsministeriet, der under et møde pludselig udbryder: ”Hvad med Guantanamo?”.

Flådebasen ligger uden for USA, men er ikke underlagt et andet lands kontrol, og den har også tidligere været brugt til at huse haitianske og cubanske flygtninge.

I januar 2002 åbner USA fangelejren Camp X-Ray i et hjørne af Cuba.

Samme dag ankommer 20 mænd klædt i orange kedeldragter som de første.

Deres munde er dækket af ansigtsmasker, og deres hænder og ankler er lænket. Høreværn forhindrer dem i at høre, mens dykkerbriller dækket af tape blænder deres udsyn.

De bliver placeret i metalbure under åben himmel.

Allerede en måned efter råber tre advokater vagt i gevær og lægger sag an mod USA for at få adgang til Guantanamo og fangerne. En af dem er Clive Stafford Smith.

Han ser fangelejren som en hån mod demokratiet og retsstaten. Som en mislyd, der får det til at klinge hult, når USA bryster sig af at gå forrest i kampen for menneskerettigheder.

Han vil have lejren lukket.

- Vi har haft 800 år med retssager, og jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke bare kan stille folk for retten, hvis de har gjort noget forkert, siger Clive Stafford Smith.

Da de første fanger ankommer, er der fortsat tyve dage til, at Moazzam Begg bliver pågrebet i sit hjem i Pakistan på en mistanke om at stå i ledtog med al-Qaeda.

Der skal gå yderligere et år, før han bliver fløjet til Guantanamo.

Først bliver han afhørt et hemmeligt sted i Pakistan, derefter han bliver ført til Bagram i Afghanistan, og ti måneder senere bliver han sat på et fly til Cuba.

I dokumenter fra Joint Task Force Guantanamo, lækket af organisationen WikiLeaks, står der om ham, at han har fået terrortræning i lejrene al-Badr og Harakat al-Ansar, at han selv har undervist andre i en tredje terrorlejr, og at han står i forbindelse med en af pengemændene bag al-Qaeda.

- Den indsatte er et bekræftet medlem af al-Qaeda, står der i papirerne.

Antallet af fanger i Guantanamo topper i juni 2003, hvor der ifølge de amerikanske myndigheder sidder 684 indsatte i lejrene.

Moazzam Begg sidder i isolation i Camp Echo i en celle, der er omkring to meter bred og 2,5 meter lang.

- Der var intet vindue, og i lange tider så jeg ikke skyggen af dagslys. Med timers mellemrum kiggede en soldat ind, og alle måltider blev serveret gennem et hul i døren.

- Efter noget tid fik jeg lov til at komme ud i et større bur udenfor tre gange 15 minutter hver uge og senere en time om dagen. Her kunne jeg se solen, men det var dét. Jeg kunne hverken se havet eller andre mennesker.

Moazzam Begg fortæller, at han sidder i isolation i cirka 20 måneder.

Han får tilsendt breve og fotografier fra sin familie, men det gør ondt at se på dem, da de minder ham om, at hans børn vokser op uden deres far.

Følelsen af at være fanget i et limbo uden sigtelse eller retssag slider også på ham.

Under George W. Bush bliver flere end 500 fanger fra Guantanamo sendt til deres hjemland eller til et andet land.

Samtidig tager den internationale fordømmelse af fangelejrene til, i takt med at oplysninger om tortur slipper ud, og fanger frigives uden at have været sigtet for noget.

En række fanger sigtes dog for krigsforbrydelser.

Én af dem er pakistaneren Khalid Sheikh Mohammed.

Han og fire andre er mistænkt for at stå bag de angreb, der fik USA til at gå i krig mod terror.

- Den indsatte var hjernen bag angrebene 11. september 2001 mod World Trade Center, Pentagon og kapringen af United Airlines fly 93, der styrtede i Pennsylvania, står der om ham i de amerikanske myndigheders notater, som Wikileaks har lækket.

Faktisk sætter USA Khalid Sheikh Mohammed i forbindelse med snart sagt alle al-Qaeda-angreb mellem 1993 og 2003.

Blandt andet mistænkes han for planer om at ville dræbe daværende pave John Paul II og præsident Bill Clinton under besøg i Filippinerne i midten af 1990’erne og
for at stå bag angrebet mod en natklub i Bali i 2002, hvor 200 døde.

Khalid Sheikh Mohammed ankommer først til Guantanamo i 2006, men har på dette tidspunkt allerede været tilbageholdt i tre år.

Af en 525 sider lang rapport om CIA’s forhørsmetoder i USA’s hemmelige fængsler og på Guantanamo fremgår, at Khalid Sheikh Mohammed under sin tilbageholdelse bliver udsat for simuleret drukning – også kaldet waterboarding – 183 gange i løbet af én måned.

Af rapporten fremgår det også, at Khalid Sheikh Mohammeds mave efter et forhør med waterboarding "var noget udspilet, og at der kom vand ud af ham, når der blev trykket på maven".

En læge anbefaler efterfølgende forhørslederne at bruge saltvand til afhøringerne af Khalid Sheikh Mohammed, så han ikke får vandforgiftning eller elektrolytforstyrrelse.

Blandt de andre forhørsmetoder i fangelejrene er søvnberøvelse i op til 180 timer. Khalid Sheikh Mohammed er efter alt at dømme den, der bliver søvnberøvet længst tid, lyder det i rapporten.

I dag er han fortsat tilbageholdt i Camp 7, hvor fanger af stor efterretningsværdi sidder.

Hans sag kører for en militærkommission, og der har været flere indledende høringer.

I et referat fra en af høringerne offentliggjort af Pentagon står, at Khalid Sheikh Mohammed har tilstået adskillige af de forhold, han anklages for.

- Jeg var ansvarlig for operationen 11. september - fra A til Z, har han sagt.

Da Barack Obama overtager præsidentposten fra George W. Bush i 2009 er det med et løfte om at lukke Guantanamo.

Efter bare to dage på posten giver han ordre til at lukke basen, der på det tidspunkt huser 242 fanger. Han afskaffer også de mest brutale af CIA’s forhørsteknikker.

Kongressen vil dog ikke samarbejde og bremser blandt andet forslag om at flytte fanger til USA.

Gennem årene forsøger Barack Obamas regering gentagne gange at lukke lejrene, men det lykkes ikke. Heller ikke selv om Barack Obama i en stort opslået tale i 2013 erklærer, at den globale krig mod terror er slut.

Krigen er dog ikke slut for de 26 fanger på Guantanamo, der fortsat tilbageholdes som ’evighedsfanger’, da de menes at være for farlige at løslade.

Tilbage sidder også fem fanger, der har fået grønt lys til at blive løsladt, men som på grund af blandt andet ufred i deres hjemlande og mangel på modtagerlande ingen udsigt har til at komme ud foreløbigt.

Endelig er der ti indsatte, som enten afsoner eller afventer en dom eller deltager i høringer forud for deres retssag.

I den seneste uge har Barack Obama sat en slutspurt ind for at tynde ud i antallet af indsatte. Senest er fire fanger blevet løsladt og sendt til Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien.

Dermed er der blevet løsladt 201 fanger i Barack Obamas tid som præsident.

Frigivelsen på falderebet er med til at understrege, at Barack Obama gjorde en ihærdig kamp for at lukke fangelejrene, siger lektor i folkeret Anders Henriksen fra Københavns Universitet.

- Det var et problem, som han havde arvet fra sin forgænger og efter bedste evne forsøgte at løse. Og når det ikke er lykkedes, så er det ikke på grund af ond vilje, siger han.

Som et sidste svirp med halen har Barack Obama skrevet et brev til Kongressen, hvor han beskylder kongresmedlemmer for at have spændt ben for lukningen af Guantanamo.

- Historien vil afsige en hård dom over denne del af vores kamp mod terrorisme og over de af os, der fejlede i at afslutte den på en ansvarlig måde.

Demokratiske kongresmedlemmer har dog advaret om dystre udsigter, hvis Guantánamo ikke var lukket, når Donald Trump trådte over dørtærsklen til Det Hvide Hus.

Modsat sin forgænger på posten så har den nye præsident nemlig ikke lukningen af Guantanamo stående i sin arbejdskalender.

Han har derimod garanteret, at han vil holde fængslet åbent og "fylde det op med skidte fyre”.