Tanker efter stormen Urd

Det burde være klart for alle, at Danmark behøver nytænkning, når det drejer sig om sikring af både kyster, byer og ”indre farvande” som det nordsjællandske fjordsystem og Limfjorden. Der trænges i høj grad til, at der allerede nu indledes placering og projektering til beskyttelse af nationalt vitale områder.

I den forbindelse må der være bestemmelser i gamle digelag, som kan overføres, evt. nytænkes, før de anvendes på nye områder af landet. Er disse bestemmelser ikke længere relevante, bør de erstattes af nye.

Det vil være en god idé at skele til et land som Holland, som i århundreder har levet bag et opdateret og effektivt digesystem og stort anlagte spærreværker (Deltaprojektet, afslutningsdiget ved Zuiderzee). Danmark bør på dette område ikke søge at opfinde ”det varme vand”, som det så tit ses i offentlige projekter, men for en gangs skyld seriøst bygge på solide erfaringer udefra.

Det største problem er at beslutte fordelingen af anlægsomkostningerne. Det danske samfund, staten, kan ikke forventes at træde ”gratis” til, men må søge de nødvendige midler blandt de umiddelbart sikrede (som i Holland) samt via en vis fast afgift på samtlige danske ejendomme i stil med det allerede eksisterende stormflodsbidrag.

Det er ikke et øjeblik for tidligt at igangsætte udarbejdelse af en liste over de allermest nødvendige projekter og få dem igangsat samt en liste over de næstfølgende projekter. Ej heller at udarbejde en holdbar model for finansieringen nu og i fremtiden.