Stormen Urd: En lille klasse 2 storm

Få det totale overblik over de kraftigste middelvinde og vindstød her.

1 / 2

Da stormen Urd passerede hen over Danmark gav det et gevaldigt blæsevejr. Det begyndte allerede at blæse op natten til 2. juledag. Her er de foreløbige tal fra DMI.

Stærk storm og orkanstød

I tidsrummet mellem kl. 15. og kl. 18 kom middelvinden for første gang op over stormstyrke. På Rømø blev der målt 26,5 m/s (grænsen til storm er over 24,5 m/s). I samme tidsinterval blev der desuden målt et vindstød på 32,4 m/s på Omø, det er næsten orkanstyrke, som går fra 32,6 m/s og opefter.

Den kraftigste middelvind blev målt til hele 29,4 m/s i Thorsminde mellem kl. 18 og kl. 21 og det er faktisk stærk storm. På samme tid og sted faldt det højeste vindstød også, det blev til 37,8 m/s og det er derfor et stykke over orkanstyrke.

  • Højeste middelvind over Danmark fra kl. 00 den 26. december til klokken 12 den 27. december (hele perioden, hvor Urd passerede landet). Grafik Mikael Scharling/DMI.
  • Højeste middelvind over Danmark fra kl. 00 den 26. december til klokken 12 den 27. december (hele perioden, hvor Urd passerede landet). Grafik Mikael Scharling. Klik for stor version. Kraftigste vindstød over Danmark fra kl. 00 den 26. december til klokken 12 den 27. december (hele perioden, hvor Urd passerede landet). Grafik Mikael Scharling/DMI.
1 / 2

Der blev i øvrigt målt middelvinde over stormstyrke samt vindstød af orkan- og stormstyrke mange steder i landet.

Foreløbigt en lille klasse 2 storm

DMI har foreløbigt klassificeret stormen Urd, som en lille klasse 2 storm (w2). W står her for ”west”, som fortæller at stormen kom med vestenvind.

I kan læse mere om danske storme siden 1891 her:

Bodil var kraftigere

Til sammenligning var stormen Bodil, som passerede Danmark den 6. december 2013 en såkaldt klasse 4 storm (nw4). Bodil kom med nordvestenvind og var desuden kraftigere, nærmest ”orkanagtig” og er derfor klassificeret som en klasse 4 storm.