EU står fast over for Danmark: Vores nej til en tilvalgsordning er et nej til det europæiske politisamarbejde.
Den kontante besked faldt tirsdag i en udtalelse fra 1. næstformanden i Europa-Kommissionen, Frans Timmermans, da han besøgte Danmark. Her afviste han, at Danmark kan forvente at indgå en aftale med EU om en parallelaftale for politisamarbejdet.
- Man kan ikke være halvt gravid. Enten er man gravid, eller også er man ikke. Hvis man stemmer sig ud af Europol, så er man ude. På grundlag af den juridiske situation ser jeg intet alternativ til det, sagde Frans Timmermans til TV2 News.
Tirsdagens udmelding er interessant, men den er ikke overraskende, siger DR's EU-korrespondent, Karin Axelsson.
- Det er interessant, fordi det kommer fra kommissionens næstmest magtfulde kommissær og lyder meget definitivt, men han siger i virkeligheden det samme, som flere andre i kommissionen har sagt før ham. Senest den nye britiske kommissær Julian King for et par uger siden, men faktisk sagde kommissionsformand Jean-Claude Juncker det også allerede lige efter den danske afstemning, siger hun.
Venter på det officielle svar
Danmark og EU skal senest ved udgangen af 2016 have klarlagt, hvordan Danmark kan deltage i det europæiske politisamarbejde, Europol, der er EU-landenes samarbejde om at fange kriminelle, der bevæger sig på tværs af EU's grænser.
Det drejer sig for eksempel om tyvebander og narkotikasmuglere eller informationer om terrormistænkte.
Et af de spørgsmål, der skal afklares, er, om dansk politi eksempelvis fortsat kan få fuld adgang til Europols registre i den daglige efterforskning.
Det er Europa-Kommissionen, som Frans Timmermans altså er 1. næstformand i, der i første omgang forhandles med.
Gårsdagens udmelding fra Frans Timmermann ændrer dog ikke noget i praksis – endnu. For Europa-Kommissionen mangler stadig at sende sit formelle svar til Danmark.
- Danmark har jo anmodet skriftligt om at få en parallelaftale, og nu venter vi på at få kommissionens skriftlige svar. Og før det svar kommer, så kan Danmark ikke rigtig foretage sig noget, siger Karin Axelsson.
Danskerne stemte nej
Hvis Danmark og Europa-Kommissionen bliver enige om en aftale, skal den derefter godkendes af mindst 55 procent af de øvrige EU-medlemslande. Samtidig skal landene, der stemmer for, repræsentere mindst 65 procent af befolkningen i hele EU.
Ved afstemningen 3. december stemte 53,1 procent af danskerne nej til at afskaffe det danske retsforbehold til fordel for en ordning, hvor Danmark frit kunne bestemme, hvilke områder af den europæiske retspolitik vi skal være med i.
Danmark har tidligere søgt om parallelaftaler på seks andre områder, hvor vi stod udenfor på grund af retsforbeholdet. Fire er blevet godkendt, og to er blevet afvist.